Overisning af broen kræver specielle vejrforhold

Under helt bestemte vejrforhold kan der dannes is på Storebæltsbroens kabler, som kan være til fare for bilisterne. Heldigvis sker det meget sjældent.

44 timer og 24 minutter. Så få timer har Storebæltsbroen i sin 17 års levetid været lukket pga. sne og is, som faldt ned på vejbanen. Halvdelen af timerne, nemlig 22, lå i januar 2006, hvor der skete en ekstrem overisning, som lukkede broen i næsten et døgn, fordi det var for farligt at køre over.

Trafik på broer er betydeligt mere udsat for vejrets påvirkninger end trafik på almindelige motorveje. De fleste broer går over fjorde eller floder, men motorvejen over Storebælt går over et hav med sit helt eget vejr. Det blev der taget hensyn til, da Storebæltsbroen blev konstrueret, men alligevel observerede man under bygning af broen i 1996, at der forekom overisning på kranerne i 256 meters højde.

Der var tale om såkaldt sky-isning eller in-cloud icing,og der skal helt specielle vejrforhold til, før fænomenet opstår og der dannes is på bl.a. broens kabler og pylonerne. Den korte, og lidt populære, forklaring er, at det sker i høj luftfugtighed kombineret med hyppig vekslen mellem passerende kolde og varme fronter.

Når isen har sat sig forskellige steder på broen, vil den på et tidspunkt begynde at smelte, og dermed kan den under uheldige omstændigheder falde ned på kørebanen i store, tunge flager, som kan gøre det farligt at køre på vejen.

Overisning er også kendt fra høje fjernsynsmaster, radiomaster og højspændingslinjer i bjergegne. A/S Storebælt har et systemer til at overvåge, om der dannes is på kablerne, og der er i tidens løb eksperimenteret med forskellige måder at forhindre, at isen sætter sig fast.

Når Storebæltsbroen lukkes helt eller delvist, fx pga. vind eller is, sker det altid i samarbejde med politiet.