Storebæltsbroen kan klare en kollision

Onsdag 10. februar var der risiko for, at et skib på vej gennem Storebælt påsejlede Storebæltsforbindelsens østbro. Derfor blev broen lukket. Skibet passerede tæt ved en af pylonerne, men beregninger viser, at pylonerne kan klare sammenstød med verdens største skibe.

Onsdag aften måtte Storebæltsbroen omkring kl. 19 lukke pga. påsejlingsalarm. Heldigvis kunne broen åbnes igen efter få minutter.

Men skulle uheldet være ude, så kan Storebæltsbroen faktisk klare påsejling fra enorme skibe.

– Baseret på risikoanalyser, gennemført i designfasen, er broen dimensioneret til at kunne klare påsejlinger af meget store skibe. Når der sker væsentlige ændringer i skibstrafikken, foretager vi en ny risikovurdering. Det gjorde vi fx i 2012, hvor vi genberegnede, om Storebæltsbroens pyloner også kan modstå påsejling fra de største containerskibe i verden, som var begyndt at sejle i bæltet på det tidspunkt, forklarer Leif Vincentsen, som er seniorrådgiver i Sund & Bælt og tidligere teknisk direktør.

Pylonerne er dimensioneret til skibe af størrelsen 250.000 DWT (deadweight tonnage). Det skib, som udløste alarmen onsdag, var langt mindre og på kun ca. 1800 DWT. Dermed var det ikke i risiko for at beskadige pylonen. At alarmen alligevel blev udløst og broen lukket skyldtes, at broens tilslutningsfag – dvs. brostykket mellem ankerblok og landfæste – kun er dimensioneret til at klare påsejling af mindre skibe. Det var netop risikoen for at ramme et tilslutningsfag, som udløste alarmen og fik bommene til at gå ned, så billisterne ikke opholdt sig på denne del af broen.

– I det konkrete tilfælde ville et så lille skib sandsynligvis slet ikke gøre alvorlig skade på broen. Men proceduren skal forhindre, at biler fortsætter ud på en evt. beskadiget del af broen med fare for at køre i havet, forklarer Leif Vincentsen og fortsætter:

– Billister kan undre sig over, at de måske bliver stoppet midt på broen.  Men det er netop for at forhindre dem i at fortsætte mod den del af østbroen imellem land og ankerblokkene, som er mest sårbare. Strækningen på højbroen – fra ankerblok til ankerblok – er faktisk det mest sikre sted at opholde sig i forhold til skibsstød.

Er det farligt for bilisterne?

Skibstrafikken i Storebælt overvåges fra Flådestation Korsør via VTS – Vessel Traffic Service Storebælt. VTS fanger i god tid skibe på afveje, tager kontakt til dem og udløser eventuelt alarm, hvis det ikke lykkes at få kontakt. Når alarmen er gået, stoppes trafikken på Storebæltsbroen:

– Som bilist skal man ikke være urolig for den slags hændelser. For det første sker det meget sjældent, og for det andet lukker vi for trafik på broen i tide. Vi har fire bomme på broen, som vi kan bruge til at styre og sluse trafikken frem og tilbage til steder, hvor der er sikkert at være i alarmsituationer. Bomsystemet blev indført med baggrund i en ulykke på Tjörnbroen i Sverige i januar 1980, hvor et skib kolliderede med broen, som kollapsede og sendt syv køretøjer i havet, fortæller Leif Vincentsen og understreger, at netop test af bommene er en del af den løbende sikkerhedsprocedure på Storebæltsbroen.

I 2005 sejlede skibet Karen Danielsen ind i vestbroen og kilede sig fast. Der gik hul i betonen på broen, hvilket dog ikke havde væsentlig praktisk betydning for broens stabilitet eller bæreevne. Broen var efterfølgende lukket i fem timer.

Det er femte gang, at der bliver slået VTS-alarm ved påsejlingsrisiko på østbroen siden den åbnede for 18 år siden.

Læs mere om østbroen og dens evne til at modstå kollision i bogen ‘East Bridge’.