Ny næstformand i Sund & Bælt Holding A/S’ bestyrelse

Regeringen har besluttet, at Jørn Tolstrup Rohde indtræder i bestyrelsen i Sund & Bælt Holding A/S og som ny næstformand for bestyrelsen. De nuværende næstformænd, David P. Meyer og Carsten Koch, fratræder som næstformænd og udgår af bestyrelsen.

Ligeledes udgår Mette Boye og Pernille Sams af bestyrelsen. Bestyrelsen vil herefter bestå af 6 generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer.

Ændringen af bestyrelsessammensætningen vil blive gennemført på selskabets ordinære generalforsamling den 18. april 2017.

Ændringen vil også blive gennemført i datterselskaberne A/S Storebælt, A/S Øresund, A/S Femern Landanlæg og Femern Bælt A/S.

Se  Jørn Tolstrup Rohdes CV her.