Femern Landanlæg

Femern Bælt-projektet

Femern-forbindelsen bliver rekordernes tunnel. Tunnelen bliver det mest omfattende bygningsværk, der er opført i Danmark, og det store projekt sætter flere rekorder.

Den 3. september 2008 underskrev transportministrene i Danmark og Tyskland en statstraktat om etablering af en fast forbindelse over Femern Bælt, og i 2011 blev en sænketunnel valgt som den foretrukne tekniske løsning.

Femern A/S

Femern A/S har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse over Femern Bælt mellem Danmark og Tyskland, herunder koblingspunkterne til de danske landanlæg.

Som en del af projektforberedelserne er Femern A/S også ansvarlig for at gennemføre udbud af byggeopgaverne på kyst til kyst-forbindelsen.

Selve kyst til kyst-forbindelsen er et dansk ejet anlæg, 100 pct. finansieret af den danske stat, mens Danmark og Tyskland hver især står for at finansiere og udbygge de respektive trafikanlæg på land.

Læs mere om Femern Bælt-forbindelsen på Femern A/S’ hjemmeside.

A/S Femern Landanlæg

For varetagelse af ejerskabet, finansieringen og organiseringen af projekterne i forbindelse med projekteringen af landanlæggene i Danmark blev selskabet A/S Femern Landanlæg etableret i 2009. Selskabet blev stiftet som et 100 pct. ejet datterselskab af Sund & Bælt Holding A/S, som ejes 100 pct. af den danske stat.

Selskabets kapital udgør 510 mio. kr. og er sammensat af en aktiekapital på 500 mio. kr. og en overkurs på 10 mio. kr. Selskabskapitalen er tilvejebragt via apportindskud af Sund & Bælt Holding A/S’ aktiebesiddelse i Femern A/S. A/S Femern Landanlæg er således moderselskab for Femern A/S.

Læs mere om Femern Landanlæg.

Se, hvem der sidder i bestyrelsen og direktionen i A/S Femern Landanlæg.

 

 

 

S&B_Ejerskabsdiagram_DK_2015

 

 

Klik på organisationsdiagrammet for at se det i stort format.