Kommunikationspolitik i Sund & Bælt

Kommunikationspolitikken i Sund & Bælt bygger på et fundament af transparens og relevans, og vores budskaber bygger altid på substans og velovervejet argumentation.

Sund & Bælt har som mål at sikre adgang til information om koncernens selskaber til alle stakeholders. Det sker via hjemmesiden sundogbaelt.dk, hvor vi ønsker at give omverdenen et præcist billede af virksomhedens aktiviteter, forretningsområder og produkter.

Kommunikationspolitikken i Sund & Bælt bygger på et fundament af transparens og relevans, og vores budskaber bygger altid på substans og velovervejet argumentation.

Proaktiv kommunikation

Sund & Bælt ønsker at formidle selskabets grundlæggende vision, der tager udgangspunkt i, at Sund & Bælt skal være bedst til at udvikle, drive og finansiere kritisk infrastruktur, som binder Danmark bedre sammen – både nationalt og i forhold til resten af Europa.

Det gør vi ved proaktivt at gå ud og fortælle omverdenen, herunder pressen, om vores forretningsmodel og aktiviteter i driften af vores store anlæg for på denne måde at give omverdenen et indblik i vores forretning og betydning for samfundet.

Henvendelser til Sund & Bælt

Henvendelser til Sund & Bælt fra presse, myndigheder eller øvrig offentlighed besvares hurtigst muligt (inden for 2 timer). Sund & Bælt ønsker at markere sig som en åben og professionel virksomhed, der leverer troværdige budskaber på rette tid og sted. Vi skal være foran nyhedsstrømmen og først ude med korrekte informationer og budskaber om koncernen, så vi forebygger mytedannelser og selv er med til at sætte dagsordenen for debatten internt og eksternt.

Pressehenvendelser koordineres af kommunikationsafdelingen, men besvares som oftest af den relevante fagchef eller medarbejder, for at sikre den bedste indsigt og kvalitet i besvarelsen, dog i samråd med kommunikationsafdelingen.

Tilgængelighed på vores anlæg

Trafikinformation og status på tilgængelighed på Storebæltsbroen er til rådighed for pressen døgnet rundt via vagthavende i Storebælts O-rum Kommunikation ved uheld og lukninger sker via en lang række kanaler til presse og trafikanter, så der ikke hersker tvivl om, hvorvidt forbindelsen er fremkommelig.

Krav

Sund & Bælt er underlagt de regler, der gælder for statslige selskaber, hvilket blandt andet indebærer, at der på væsentlige områder stilles de samme krav til selskabet omkring offentliggørelse af informationer, som der stilles til børsnoterede selskaber.

Offentliggørelse af meddelelser fra Sund & Bælt sker via selskabets hjemmeside, Erhvervsstyrelsen samt, for de selskaber, der har børsnoterede obligationer, via Fondsbørsen hjemmeside.