Marketingchef til BroBizz A/S

Digitalt fokus – Ledelse af mindre team – Tæt på salg

BroBizz A/S er inde i en spændende udvikling. Selskabet ønsker derfor, i tæt samarbejde med salgsafdelingen, at øge deres fokus på marketing. Med fokus på de digitale platforme skal der sikres en fortsat vækst i antallet af brugere, anvendelsen af den enkelte BroBizz samt udbredelsen af anvendelsessteder – på både et nationalt og internationalt plan.

Jobbet

Med rapportering til salgs- og markedschefen bliver den nye marketingchef ansvarlig for at bygge marketingafdelingen op og for at planlægge og eksekvere selskabets samlede marketingstrategi, herunder sikre sig at denne er tæt koordineret med salg og i tråd med den overordnede forretningsstrategi.

Marketingchefen bliver derfor en nøgleperson i den nye organisation, og stillingen involverer udvikling og eksekvering af kampagner. Kampagnerne har, med udgangspunkt i kunden, kundeoplevelse og konkurrencesituationen for BroBizz (nationalt/ internationalt) og Storebæltsforbindelsen for øje, og sikrer derved den fortsatte vækst i BroBizz A/S’ forretning.

Hovedopgaverne derudover

  • Ledelse og personaleansvar for to medarbejdere i marketingafdelingen
  • Samarbejde med medie- og reklamebureau samt andre eksterne bureauer
  • Sikre efterlevelse af sprogpolitikker og visuel identitet
  • Sikre effektivitet og produktivitet i afdelingen
  • Ansvar for følgende platforme: storebælt.dk, brobizz.com, Facebook, LinkedIn
  • Bidrage til kundeindsigt for BtB og BtC segmenterne
  • Trafikgenerering og konverteringsoptimering på platformene

Personlige egenskaber

Du har en merkantil uddannelsesbaggrund eksempelvis cand. merc. HD mv. fra CBS eller lignende.

Du sidder i dag i en tilsvarende rolle i en kommercielt orienteret virksomhed med et stærkt digitalt aftryk, hvor du er ansvarlig for et mindre marketing team. Du har en stærk forretningsmæssig forståelse og indsigt i, hvordan salg og marketing kombineret, kan skabe vækst i en virksomhed. Du har stærke analytiske evner samt er god til at strukturere afdelingens opgaver. Du evner desuden at udarbejde enkle og valide marketingplaner med fokus på værdiskabelse for hele den forretning og de partnere, som du supporterer.

Som person har du et stort drive, kan arbejde selvstændigt, og du har en god evne til at udvikle og udfordre dine medarbejdere, således at I er sammen om at skabe resultaterne. Du er dygtig til at sparre med og supportere salgsafdelingen – og på den måde være med til at realisere vækstambitionerne. Du er desuden service- og menneskeorienteret og sætter en ære i at levere en god kvalitet, både internt og eksternt, og har et naturligt flair for de digitale marketingdiscipliner, herunder SoMe, SEM og SEO. Dit engagement er højt, og du brænder for det, du laver og nyder at se resultaterne af teamets indsatser. Det er ydermere naturligt for dig, at holde dig løbende opdateret om den nyeste viden og integrere den i dit og teamets arbejde.

Du tilbydes

En spændende, nyoprettet stilling i et ambitiøst miljø, hvor man i høj grad selv er med til at sætte dagsordenen, både taktisk og strategisk. Du vil få mulighed for både at arbejde med ledelse af dit team samt hands-on med konkrete tiltag. Derudover vil du også få lov til at drive marketing i tæt samarbejde med salg og en række andre interessenter.

Kontakt os

Ansættelsen sker i samarbejdet med Brinch & Partners. Du kan læse mere om virksomheden på www.brobizz.com. Hvis du har spørgsmål omkring stillingen eller virksomheden, er du velkommen til at kontakte Partner Jens Christian Jensen på +45 7020 2328.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV mærket ”11.625 – Marketingchef” snarest via e-mail: mail@brinchpartners.dk

Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Om BroBizz A/S

BroBizz A/S udvikler og administrerer BroBizz®-konceptet, der sikrer automatisk betaling ved bl.a. broer, færger, afgiftsbelagte veje og parkeringsanlæg. BroBizz A/S er 100 pct. ejet af Sund & Bælt Holding A/S. Selskabet driver i dag betalingsanlæggene ved Storebælt og står bag BroBizz-konceptet, der bruges til automatisk betaling ved bl.a. færger, broer, betalingsanlæg og parkering. BroBizz A/S indgår i det skandinaviske og østrigske samarbejde EasyGo. Læs mere herom på: www.easygo.com.