Vores samfundsansvar

Det forpligter at være en af Danmarks store infrastrukturforvaltere. I Sund & Bælt handler samfundsansvar om at bidrage til social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og derved tage ansvar for det omkringliggende samfund.

Sund & Bælts formål er at bidrage til at skabe vækst og sammenhængskraft i Danmark ved at drive en ansvarlig virksomhed, der balancerer hensynet til økonomi, mennesker og miljø.  For os er samfundsansvar ikke en isoleret aktivitet, men en grundholdning som integreres i det daglige arbejde. Vi sætter barren højt og udfordrer os selv for at sikre en høj, konstant sikkerhed –  for vores kunder, medarbejdere, miljøet, forretningen og samfundet som helhed.

Sund & Bælt efterlever de til enhver tid gældende love og forpligtelser, som vi har tilsluttet os. I Sund & Bælt har vi fx forpligtet os til at anvende og fremme Global Compacts 10 principper for virksomheders samfundsansvar, som omfatter de internationale menneskerettigheder inkl. arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption.

I vores arbejde med samfundsansvar ønsker vi at opretholde en åben dialog med væsentlige interessenter. Vi sætter mål for vores aktiviteter og rapporterer i årsrapporterne på vores fremskridt og udfordringer.

Sund & Bælts arbejde med samfundsansvar er udmøntet i fire områder, som hver især har en række aktiviteter tilknyttet (klik på diagrammet for større format):

S&B_CSR_2_DK_web

Læs også om social ansvarlighed, miljø- og klimaansvarlig og økonomisk ansvarlighed.

Se filmen om vores samfundsansvar