Storebæltsforbindelsens økonomiske betydning

En analysen viser, at Storebæltsforbindelsen over en periode på 50 år giver det danske samfund en gevinst på 379 milliarder kr.

Den trafikale succes på Storebælt har været en kendsgerning længe. Nu ved vi også, at forbindelsen har været en samfundsøkonomisk succes. Den samlede, direkte gevinst for det danske samfund er opgjort til 379 mia. kr. over 50 år – svarende til 9 mia. kr. årligt – og dertil kommer de bredere økonomiske gevinster. Det viser en analyse,  som er udgivet af Transportministeriet og Sund & Bælt (september 2014).

Trafikken er steget eksplosiv

Analysen viser bl.a., at trafikken på Storebæltsforbindelsen er steget eksplosivt siden åbningen. Inden forbindelsen åbnende regnede man med, at ca. 20.000 biler ville krydse broen i 2013. I dag ved vi, at antallet blev omkring 30.000. Siden åbningen i 1997 er lastbiltrafikken frem til 2013 steget med 271 pct.

Også togpassagererne er blevet storbrugere at tunnelen og broen, som har afløst tidligere tiders langsommelige rangering af togstammer ind og ud af færger. I færgernes tid krydsede 12.300 passagerer dagligt bæltet. I dag er tallet omkring det dobbelte.

For godstrafikkens vedkommende er den tredoblet siden åbningen – ikke mindst fordi det efter åbningen af Øresundsforbindelsen blev muligt at køre non-stop mellem Skandinavien og det centrale Europa.

Forbindelsen har således ikke kun gjort det nemmere at være rejsende i Danmark. Den har også været en god investering for samfundet og er nok den bedste danske trafikinvestering nogensinde.

Rapporten ‘Ex post samfundsøkonomisk analyse af Storebæltsforbindelsen’ er udarbejdet af Tetraplan /Incentive for Sund & Bælt og Transportministeriet.

En mindre udgave af rapporten findes i publikationen ‘Storebæltsforbindelsens samfundsøkonomiske betydning’.