Storebæltsbroen

Storebæltsforbindelsen består af to broer og en tunnel. Det er som regel østbroen, der med sit 1.624 frie spænd tiltrækker sig mest opmærksomhed.

Anlægsarbejdet på Storebælt fandt sted fra 1988-1998. Motorvejen over Storebælt blev åbnet 14. juni 1998, mens jernbanen åbnede året forinden, 1. juni 1997.

Østbroen

Den 6,8 km lange motorvejsbro mellem Sjælland og Sprogø er en del af Storebæltsbroen og er med sit hovedspænd på 1.624 m verdens næstlængste hængebro.

Vejbanen ligger på det højeste sted 75 m over havet, og derfor spiller vindforholdene en stor rolle for trafikken på broen. Stigningen på broen er maks. 2,1 pct., dvs. noget mindre end de største stigninger på andre danske motorvejstrækninger, som stiger op til 3,5 pct.

Østbroens brobane er udført i stål, mens de to pyloner, to ankerblokke og 19 bropiller er i armeret beton.

Underbygningen i beton omfatter pyloner og ankerblokke samt bropiller og landfæster. Overbygningen i stål omfatter brofag og kabler.

Selve hængebroen mellem de to ankerblokke er ca. 2.700 m lang. Hængebroen består af det frie spænd mellem de to pyloner på 1.624 m plus de to sidespænd mellem pyloner og ankerblokke på hver især 535 m.

Østbroen spænder over Storebælts Østerrende, som er et internationalt farvand op til ca. 60 m dybt. Hvert år passerer ca. 25.000 skibe brolinien. Heraf sejler ca. 95 pct. under Østbroen, hvor den fri gennemsejlingshøjde er 65 m. Østbroens store, frie spænd er fastlagt gennem omfattende manøvresimuleringer for sejladsen og er med til at sikre minimal risiko for påsejling.

Pyloner, ankerblokke og bropiller nærmest gennemsejlingsfaget  er udført således, at en evt. påsejling ikke vil medføre kritiske skader på broen. Som ekstra sikkerhed er der etableret et system, der overvåger skibstrafikken i  Storebælt. Systemet medvirker til at sikre, at alle store skibe sejler gennem Østerrenden.

Vestbroen

Vestbroen er en 6,6 km lang kombineret vej- og jernbanebro, der hviler på 63 bropiller og 2 landfæster. Både over- og underbygning er af armeret beton. Vestbroen krummer i vandret plan med en radius på 20 km. Krumningen, der er valgt af hensyn til æstetik og trafiksikkerhed, giver trafikanterne en varieret oplevelse af turen over Vestbroen.

Som følge af den begrænsede gennemsejlingshøjde på 18 m er skibstrafikken i Vesterrenden  begrænset til skibe på maks. 1.000 BRT.

De to gennemsejlingsfag for henholdsvis nord- og sydgående skibstrafik er markeret med dobbelte ledefyrlys og rød/grøn farvandsafmærkning (dagmærker og lanterner). Derudover er gennemsejlingsfagene forsynet med automatisk tågedetektorer og tågehorn. Der er 260 m mellem nord- og sydgående sejlrute.

Som ekstra sikkerhed er der etableret et system, som overvåger skibstrafikken i Storebælt. Systemet medvirker til at forhindre, at store skibe ved en fejltagelse sejler gennem Vesterrenden i stedet for Østerrenden.

Se filmen ‘Det Store spænd’ om Storebæltsbroen

Se filmen ‘Storebæltsbroen – en succeshistorie’

 

Nedslag i Storebæltsforbindelsens historie

  • 10. juni 1987: Folketinget vedtager anlægsloven for Storebæltsforbindelsen.
  • 30. august 1990: Boremaskinen Selandia begynder boringen af det sydlige tunnelrør.
  • 12. april 1991: Flydekranen Svanen placerer den første Vestbro-sænkekasse ud for Knudshoved.
  • 14. oktober 1991: De to tunnelrør fra Sprogø-siden oversvømmes, fordi vand trænger ind gennem havbunden ved fronten af boremaskinen Jutlandia.
  • Oktober-november 1992: Verdens største undersøiske grundvandssænkning starter. Projekt MOSES skal fjerne en del af trykket i undergrunden for at lette arbejdet for tunnelboremaskinerne.
  • 21. april 1993: Den første sænkekasse til en af Østbroens pyloner sejles fra Kalundborg og sænkes ned på Storebælts bund.
  • 15. oktober 1994: Prins Joachim er første mand gennem tunnelen.
  • 14. juni 1998: Dronning Margrethe den Anden indvier Storebæltsforbindelsen.