Brugt it-udstyr sendes til Nepal

Når it-udstyr i Sund & Bælt bliver skiftet, bliver det ikke bare smidt ud, men kommer på arbejde i andre landet. Det er godt for miljøet.

Når it-udstyret i Sund & Bælt har udspillet sin rolle, så bliver det stillet til side, mens vi undersøger, hvem der kan få glæde af det. Inden udstyret bliver sendt på arbejde andre steder i verden, renser vores it-afdeling alle computere og servere, samt satte dem fuldstændig i stand.

I 2012 donerede vi it-udstyr til Dhulikhel Hospital i Nepal. Før donationen havde hospitalet kun få computere, og de var udelukkende i administrationen. Nu har Dhulikhel Hospital mulighed for at tilbyde patienter adgang til computere og internet og de små lægeklinikker rundt om Dhulikhel kan  komme i kontakt med hospitalet og få råd og vejledning om deres patienter.

En container fuld af udstyr fra Sund & Bælt var netop ankommet til Nepal i april 2015, hvor et gigantisk jordskælv ramte landet. Containeren indeholdt bl.a. 75 computere, 65 skærme, 20 laptops, 20 servere, 30 stk. netværksudstyr og 100 walkie talkier, som ikke længere bruges på Storebæltsbroen, fordi de er blevet afløst af et nyt kommunikationssystem (SINE-systemet). På Storebæltsbroen blev Walkie talkierne bl.a. brugt i tunnelen og i forbindelse med fx nødsituationer på broen.

Walkie talkierne kom straks i brug på Dhulikhel Hospital, idet alle andre kommunikationsforbindelser var ødelagte eller ustabile efter jordskælvet. Sund & Bælts it-medarbejdere hjælp via lange, natlige telefonsamtaler it-personalet på hospitalet med at få walkie talkierne sat op og gjort funktionsduelige.

Michael tog til Nepal og underviste

Michael Henningsen, it-medarbejder i Sund & Bælt, var i Nepal i marts 2013, da det første it-udstyr var landet i Nepal. Han brugte en uge på at sætte netværk, servere og pc’er op. Undervejs fandt han ud af, at hospitalets medarbejdere kunne trænge til et gevaldigt it-løft og hjælp til at udarbejde it-planer. Derfor blev den daglige it-ansvarlige på Dhulikhel Hospital – Bhushan Tusuji – inviteret til Danmark i august 2013 for at pudset sine it-kompetencer af, så han selv kan klare alt det ”nye” it-udstyr, som hospitalet modtager. Under opholdet boede han hos Michael Henningsen og hans familie.

Den dag i 2015, da jordskælvet ramte Nepal, fik Michael Henningsen et mobilopkald fra Bhushan, som kunne fortælle, at hospitalet var nogenlunde uskadt, at alle arbejdede i døgndrift og at hospitalet kørte på nødstrøm. De næste par uger talte og skrev de to sammen jævnligt, bl.a. for at hjælpe hospitalet med at få løst forskellige it-problemer og få sat walkie talkier fra Storebæltsbroen op.

Aftalen mellem Sund & Bælt og Dhulikhel er kommet i stand med organisationen NepaliMed Denmark som mellemled.