Statsgaranti og samfundsgevinst

Store projekter som byggeriet af Storebæltsforbindelsen, der forandrer Danmarks geografi og den måde, vi rejser på, er megainvesteringer. Hvis projekterne skulle betales af statslige midler, ville det sætte alle andre projekter i stå.

De faste forbindelser over Storebælt og Øresund – og snart også over Femern Bælt – er derfor bygget efter samme finansielle skabelon, nemlig statsgarantimodellen. Den bliver også kaldt ”den danske model” og kan uafhængigt af skatteindbetalinger finansiere kæmpestore, statsejede infrastrukturprojekter. Modellen blev anvendt første gang, da Storebæltsforbindelsen skulle bygges.

Statsgarantimodellen går ud på, at bygherreorganisationen etableres som et statsligt ejet aktieselskab, hvor den indskudte aktiekapital er de eneste midler der finansieres via Finansloven. Samtidig yder staten garanti for betaling af renter og afdrag i forbindelse med finansieringen af byggeriet, hvilket betyder, at selskabet kan optage lån til en fordelagtig rente på lånemarkedet. Lånene betales derefter tilbage af brugerne af forbindelsen, når de betaler deres broafgift eller togbillet.

Men Storebæltsforbindelsen er ikke kun et isoleret regnskab. Forbindelsen bidrager også positivt til Danmarks velfærd.

For bilisterne og passagererne i toget drejer gevinsten sig især om sparet tid. Tidsgevinsten på ca. 1 time for bilister og togrejsende kan opgøres som en økonomisk fordel og beregnes til 289 mia. kr. over en 50-årig periode. Herudover er prisen for bilisterne for at krydse Storebælt halveret i forhold til tiden med færger. Denne besparelse kan opgøres til 25 mia. kr. over en 50-årig periode.

Storebæltsforbindelsen gavner i høj grad også erhvervslivet. En tredjedel af de biler, der krydser Storebælt, er folk på forretningsrejse, ligesom der er mange, der pendler over Storebælt.

Den kortere rejsetid for erhvervslivet og arbejdsmarkedet er godt for de arbejdsgivere, der får bedre adgang til arbejdskraft, og for staten, der får flere skatteindtægter fra dem, der før ikke kunne få et arbejde i lokalområdet. Og når virksomhederne får kortere afstand til hinanden og til arbejdskraften, bliver det nemmere at dele viden og samarbejde.

Fordelene for erhvervslivet kommer ikke kun virksomhederne til gavn, men også forbrugerne. Konkurrencen mellem virksomhederne betyder nemlig, at ca. en fjerdedel af det beløb, som virksomhederne sparer eller tjener pga. broen, ender hos forbrugerne i form af lavere priser.

Alt i alt er det beregnet, at Storebæltsforbindelsen bidrager med 379 mia. kr. til det danske samfund over en periode på 50 år.

Læs også publikationen Storebæltsforbindelsens samfundsøkonomiske betydning