Is på broens kabler kan være farligt

Under bestemte vejrforhold kan der dannes is på Storebæltsbroens kabler. Det kan være farligt for bilisterne.

44 timer og 24 minutter. Så få timer har Storebæltsbroen i sin 18 års levetid været lukket pga. sne og is, som faldt ned på vejbanen. Halvdelen af timerne, nemlig 22, lå i januar 2006, hvor der skete en ekstrem overisning, som altså lukkede broen i næsten et døgn, fordi det var farligt at køre over.

Trafik over broer er betydeligt mere udsat for vejrets påvirkninger end trafik på almindelige motorveje. De fleste broer går over fjorde eller floder, men motorvejen over Storebælt går over et hav med sit helt eget vejr. Dét blev der taget hensyn til, da Storebæltsbroen blev konstrueret, men alligevel observerede man  under bygning af broen i 1996, at der forekom overisning på kranerne i 256 m’s højde. Der var tale om såkaldt sky-isning eller in-cloud icing og der skal helt specielle vejrforhold til, før fænomenet opstår og der dannes is på bl.a. broens kabler og pylonerne.  Den korte, og lidt populære, forklaring er, at det sker i høj luftfugtighed kombineret med hyppig vekslen mellem passerende kolde og varme fronter.

Når isen har sat sig forskellige steder på broen, vil den på et tidspunkt begynde at smelte, og dermed kan den under uheldige omstændigheder falde ned på kørebanen i store, tunge flager, som kan gøre det farligt at køre på vejen.

Overisning er også kendt fra høje fjernsynsmaster, radiomaster og højspændingslinier i bjergegne.  A/S Storebælt har systemer til at overvåge, om der dannes is, og der er i tidens løb eksperimenteret med forskellige måder som skal forhindre, at isen sætter sig fast.

Når Storebæltsbroen lukkes helt eller delvist, fx pga. vind eller is, sker det altid i samarbejde med politiet.