Efterår og vinter giver udfordringer på broen

Når mørke, blæst og sne hærger i efterårs- og vintermånederne, kan der være travlt på Storebæltsbroen.

Overvågningsrummet på Storebæltsbroen, som holder øje med, at det er sikkert for bilisterne at bevæge sig ud på broen, får en ny type opgave, når efteråret og vinteren begynder. Med efteråret følger storme og voldsomme vindstød, mens vinteren giver sne, frost og glatte veje.

Men selv om det blæser kraftigt, så er Storebæltsbroen og bilisterne på broen faktisk begunstiget:

– Broen ligger øst-vest, og som regel blæser vinden langs med broen og ikke på tværs, hvilket ville have givet mange flere problemer, siger teknisk chef Kim Agersø Nielsen.

I overvågningsrummet følges både trafikken og vejrprognoser nøje. Her kan man via avancerede vejrprognoser se 24 timer frem og varsle via fx sms, e-mail, trafikradioen og skilte ved broen, hvis der er risiko for restriktioner eller ligefrem lukning af Storebæltsbroen. Samtidig udsender DMI specielle meldinger, hvis de forudser risiko for kraftige vindstød, som også kan give farlige situationer, når man kører på så stor en hængebro som Storebæltsbroen.

Ud over blæsten kan vinterens glatte veje være en udfordring. Storebæltsbroen er dog bygget med sensorer i vejbanen, som varsler, når der skal saltes:

– 2-3 timer før det er aktuelt, kan vi gøre klar til saltning. I dag salter vi oftest med en blanding af salt og vand, som er effektivt og skånsom for miljøet, forklarer Kim Agersø.

En sjælden gang opstår der et vejrfænomen, som gør, at der dannes is på broens kabler. Is er farligt, fordi det kan falde ned på kørerbanen og ramme bilerne.

Forberedelser til vinteren

Inden vinteren sætter ind, skal det meste af vedligeholdsarbejdet på Storebæltsbroen være færdigt. Inspektionsplatforme pakkes ind og sættes væk, og andet sårbart udstyr pakkes ind for vinteren.

– Når vi ikke arbejder på broen pga. vejret, så er vi i gang med at vedligeholde materiel, rydde op og planlægge kommende arbejder, som både skal udbydes og udføres i løbet af sommerhalvåret, siger Kim Agersø.

Med til vinterforberedelse hører også, at de fleste af dyrene på Sprogø skal hjem. Den landmand, som har sine dyr derovre, sørger for, at de kommer hjem under lunere forhold i stalden, når blæst, regn og slud sætter ind, og det meste af græsset på Sprogø er spist op.