Pigehjemmet på Sprogø

Kvindeanstalten på Sprogø var ikke et fængsel, men de indsatte var der på ubestemt tid. Det var ikke et hospital, men de indlagte blev opfattet som syge. Kvinderne blev betragtet som letfærdige og løsagtige, men havde selv en drøm om en borgerlig tilværelse.

Hvis man af lokalsamfundet var blevet stemplet som enten voldsomt ustabil rent arbejdsmæssigt eller havde en adfærd, der stødte kraftigt an mod den gængse moral, kunne man få diagnose ”moralsk åndssvag”. Nogle af diagnosens karakteristika var vagabondering, tyvagtighed eller seksuel umættelighed. Derpå blev man deporteret til en ø. Mændene til Livø. Kvinderne til Sprogø. Anbringelse på anstalt skete på ubestemt tid.

Baggrunden for oprettelsen af de to ø-anstalter var angsten for, at der blev flere og flere degenererede personer. I forhold til dette skulle samfundets svar være, at de sunde skulle opmuntres til at få flere børn og de usunde tvinges til at få færre.

De usunde skulle derfor isoleres. Sterilisation af åndssvage, der blev lovliggjort med sterilisationsloven af 1934, var den mest radikale foranstaltning, samfundet foretog sig for at sikre en sund befolkning. Alene i perioden 1923-1938 blev 86 kvinder steriliseret. Mange kvinder led i de kommende år samme skæbne.

Samtidig var isoleringen og behandlingen af kvinderne på pigehjemmet på Sprogø led i bestræbelserne på at holde udbredelsen af kønssygdomme nede. Og økonomisk set var man fra samfundets side interesseret i, at der ikke blev født børn uden for ægteskab, som fattigvæsenet måtte tage sig af.

Det var ingen straf at blive anbragt på Sprogø, der ikke var et fængsel men en anstalt. Det vil sige, kvinderne blev fritaget for straf men ikke havde deres frihed.

Pigehjemmet skulle afskrække

På Sprogø skulle kvinderne arbejde med landbrug og huslige sysler, og de skulle leve en tilværelse så tæt på en normal familie, som det nu var muligt. Kvinderne skulle kort sagt normaliseres, selv om de samtidig fik indprentet, at de var unormale.

Da kvinderne, der var anbragt på Sprogø, generelt blev anset for at være uhelbredelige, var det hovedfunktionen for anstalten på Sprogø, at den først og fremmest skulle virke afskrækkende på det omgivende samfund.

Få mere at vide om pigehjemmet på forsorgshistorien.dk