Fugle på Sprogø

Sprogø har en række forskellige levesteder for fugle. Skrænterne huser digesvaler og tejster. Bysvalerne bor under tagudhænget på pigehjemmet og revet giver mulighed for måger og terner. Vaden for ryler. Det varierede krat og den træbevoksede del af Fyrbakken for småfugle.

Sprogø har en række forskellige levesteder for fugle. Skrænterne huser digesvaler og tejster. Bysvalerne bor under tagudhænget på det gamle pigehjem. Revet giver mulighed for måger og terner. Vaden for ryler. Det varierede krat og den træbevoksede del af Fyrbakken for småfugle.

Når man i tog suser hen over Sprogø er det tydeligvis mågerne, der dominerer naturen. Sprogø er en vigtig yngleplads for næsten alle arter af måger og terner. Og stormmågen er den mågeart, der giver øen karakter. Men det er hættemågerne, der har nøglen til succes, hvis der skal være en stor og stabil koloni af måger og terner. Hættemågen er den mindste af mågerne, men den er utrolig aggressiv, når den forsvarer sin rede. Har hættemågerne først etableret sig, kan de derfor yde beskyttelse til andre kolonirugende fugle. Hættemågerne har samme funktion som dørmænd ved diskoteker: De holder ubudne gæster borte.

Man skulle tro, det var nok, at den enkelte terneart eller mågeart blot søgte sammen i en koloni, men det er det ikke. Det er først, når der er tale om en sammensat koloni bestående af flere arter med mange individer, at det samlede forsvar mod sølvmåger, krager og ræve bliver effektivt. Det er her, hættemågerne indtager en nøgleposition. Og der skal mange hættemåger til, mindst 500 par. Og når de har dannet koloni, kan fjordternerne slutte sig til dem og bygge rede tæt op af hættemågernes reder. Derpå kan splitterner og dværgterner udvide det besatte territorium, og atter i ly af disse kan forskellige vadefugle – klyder, viber, rødben – slutte sig til.

Det lyder nærmest som en militær operation. Hættemågerne besætter et territorium og danner brohoved og forsvar for de efterfølgende kamptropper, som tilsammen kan modstå de mange fjender.

Vaden

På indersiden af revet findes, hvad der mest af alt ligner en mini-kopi af det danske vadehav. Her holder Sprogøs vadefugle til. Almindelig ryle og præstekraver præger billedet i sensommren. Der er en større koncentration af præstekraver, end man normalt vil se. Den steppeagtige nærmest ørkenagtige natur favoriserer åbenbart netop præstekraverne. Kigger man ordentligt efter, er der tillige nogle enkelte islandsk ryle og krumnæbbet ryle og andre imellem. Rylerne kan lide at være, hvor der er sjappet på grund af tidevandet – præcis som der er på vaden på den østlige del af Sprogø.

På Ny Sprogø findes et stort sumpet ferskvandsområde, hvor helt andre arter vadefugle holder til bl.a. hedehjejle og strandhjejle. Samlet set er det rigtig mange arter af vadefugle, som hvert år besøger Sprogø.

Andre levesteder – andre fuglearter

Alle tre danske svalearter findes på Sprogø. Landsvalen, bysvalen og digesvalen. Digesvalen bor dør om dør med tejsterne i skrænterne på Vestbjerg og Fasanbjerg. Bysvalerne har anlagt deres reder side ved side under tagudhænget på det tidligere pigehjem og på det fredede fyrtårn. Bysvalen og mursejleren er begge klippefugle, der har hovedudbredelse under sydligere himmelstrøg. Både mursejlere og svaler stryger af sted omkring fyrtårnet på jagt efter føde.

Grågæs yngler ved strandsøerne på den gamle del af Sprogø. Her finder man tillige ynglende gråænder, troldænder og tidligere også taffeland. Skeanden er almindeligt ynglende. Toppet skallesluger og edderfugl er der en hel del af. Foruden den lille krikand.

Om natten høres på Sprogø en klar trillen fra den lille lappedykker og grisehylene fra den gråstrubede lappedykker.

På Sprogø yngler tejsten – lige som andre steder i Syd-Danmark i skrænter. Nordpå, hvor tejsten har sin hovedudbredelse, yngler den mellem klipper. Tejsten hører til de egentlige sjældenheder på Sprogø. Det gælder også splitternen og dværgternen.

I krattet på den gamle del af Sprogø yngler den rødryggede tornskade og sandsynligvis også karmindompappen. Man kan høre karmindompappens karakteristiske ”video – video”, når den sidder i toppen af et træ og forsvarer sit territorium.