Vedligehold på Øresundsbanen – med Flemming på natarbejde

Følg Flemming Saxtorph, driftsleder i Sund & Bælt, når han udfører natarbejde på Øresundsbanen.

Når Flemming Saxtorph er på arbejde, foregår det ofte om natten. Det gør det, fordi arbejdet er til mindst gene for togtrafikken. Vedligehold af den 18 km lange Øresundsbane kræver nemlig ofte sporspærring, da arbejdet er for farligt, hvis der kører tog. I filmen tager du med Flemming på arbejde en kold nat i efteråret 2016 og hører om det arbejde, der udføres på banen.

Vedligeholdsarbejdet, som Flemming Saxtorph og hans kolleger udfører på Øresundsbanen om natten, er med til at minimere forsinkelser, som er til stor gene for passagererne. Der er høje krav til sikkerheden. Udover sporspærring kræver arbejdet bl.a., at sikkerhedstøjet er i orden og kan ses tydeligt, og at sikkerhedsprocedurerne overholdes til punkt og prikke.