FilmFyn: Sprogø ved Storebæltsbroen har en nøglerolle i ny film

Storebæltsbroen er yderst populær med sine 35.000 daglige besøg. Men i denne uge var det Sprogø, som fik lidt ekstra opmærksomhed. Øen, som er Storebæltsbroens forbindelsespunkt, havde nemlig besøg af Zentropa og Afdeling Q i forbindelse med optagelserne til filmen Journal 64.

Den 9. marts 2018 bragte FilmFyn en artikel om filmoptagelserne på Sprogø i forbindelse med filmen Journal 64:

FilmFyn går ind i Journal 64

Optagelserne til Zentropa og Christoffer Boes fjerde og sidste film i Jussi Adler-Olsens populære serie om Afdeling Q, Journal 64, er i fuld gang! Nu er turen nået til Sprogø, hvor holdet har haft optagelser de seneste dage.

Sprogø ved Storebæltsbroen har en absolut nøglerolle i Journal 64. En central del af filmens handling foregår på det historiske (og berygtede) pigehjem på Sprogø, og det er lykkes at placere en del af filmens optagelser on location på Sprogø takket være et tæt samarbejde med FilmFyn og Sund & Bælt.

FilmFyn er gået ind sammen med filmens mange andre investorer, og direktør Bo Damgaard ser frem til potentialerne med Journal 64, der forventes at få et højt billetsalg i biograferne. “Vi er med på et lille hjørne af en stor film, primært på grund af den branding og synlighed omkring både Nyborg og FilmFyn, der skabes, når der foregår optagelser i vores lokalmiljø”, fortæller Bo Damgaard og tilføjer: “Vi glæder os til filmen og til at fejre den med en særlig fynsk forpremiere til efteråret”.

Dele af filmens store hold har haft ophold i Nyborg under optagelserne på Sprogø, og både fynske skuespillere og filmarbejdere er engageret i den store produktion.

Journal 64 får biografpremiere den 4. oktober 2018.

Handlingen i Journal 64

Nogle håndværkere gør en uhyggelig opdagelse i en ældre københavnsk lejlighed: Bag en falsk mur i lejligheden finder de tre mumificerede lig siddende omkring et spisebord med en ledig plads klar. Kriminalkommissær Carl Mørck og hans assistent Assad i Afdeling Q bliver sat til at finde ud af, hvem mumierne er, og hvem den fjerde plads er tiltænkt.

Carl og Assad sætter jagten ind på lejlighedens beboer og finder spor tilbage til den berygtede kvindeanstalt på Sprogø, hvor misrøgt og lægelige forsøg med tvangssterilisering var en fast del af hverdagen for de anbragte, såkaldt utugtige piger. Rædslerne på Sprogø er et overstået kapitel i Danmarkshistorien, men der dukker personer op, som siger, at eksperimenterne er fortsat helt op i vores tid. Carl og Assad indleder et kapløb med tiden for at forhindre nye mord og overgreb.

Historien om det virkelige pigehjem på Sprogø

Pigehjemmet på Sprogø var en anstalt for ”moralsk defekte” eller ”moralsk åndssvage” piger og kvinder. Anstalten åbnede i 1923 som en underafdeling af Den Kellerske Åndssvageanstalt og lå på øen, indtil det lukkede i 1961 efter flere års politisk pres. Formålet med anstalten var at behandle kvinder, der blev anset som svagt begavede og farlige for samfundet. Det var kvinder, der ifølge lokalsamfundet ikke kunne passe et arbejde eller brød sig mod datidens normer for seksualmoral. Ved at isolere kvinderne på Sprogø, håbede man på at begrænse udbredelsen af kønssygdomme, undgå børn uden for ægteskabet og dermed komme ”dårligt arvemateriale” til livs.

Anstalten var ikke et fængsel, men kvinderne var anbragt på ubestemt tid. Efter en stramning af loven om sterilisation i 1934 blev det nærmest en forudsætning, at kvinderne skulle steriliseres, før de kunne forlade pigehjemmet. Alene i perioden 1923-1938 blev 86 kvinder steriliseret. I alt blev cirka 500 piger og kvinder anbragt på Sprogø fra 1923-1961 – gennemsnitligt i syv-otte år.

Stort cast med Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares i spidsen

Som det tidligere har været offentliggjort, vender Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares tilbage i rollerne som henh. Carl Mørck og Assad for uigenkaldeligt sidste gang, og der bliver også et gensyn med bl.a. Rose og Marcus Jacobsen i skikkelse af Johanne Louise Schmidt og Søren Pilmark.

I nogle af de nye roller medvirker bl.a. de unge talenter Fanny Leander Bornedal og Clara Rosager, som de hårdt prøvede Sprogø-piger Nete og Rita. Den frygtindgydende læge Curt Wad, spilles af to skuespillere: Stortalentet Elliott Crosset Hove i en ung udgave, og Elliott Crosset Hoves egen far, Anders Hove, i den ældre udgave. I andre vigtige roller er det lykkedes at sikre Nicolas Bro som journalisten Brandt og Marianne Høgsbro som Curt Wads kone Beate, mens Nastja Arcel og Anders Juul figurerer i mindre roller.