Beredskabsøvelsen, som lukker broen for biltrafik, vil ud over personale fra redningstjenester, myndigheder og Øresundsbro Konsortiet omfatte cirka 100 statister. Formålet med øvelsen er at sikre, at beredskabet, herunder planlægning, kendskab og forbindelsens tilgængelighed og adgangsveje, er tilstrækkelige til at kunne håndtere en ulykke.
– Det lyder måske besværligt, at vi lukker for biltrafikken, men man skal tænke på, at det i sidste ende handler om kunderne sikkerhed. Det er vigtigt, at vi får mulighed for at træne ude på forbindelsen, hvor det giver et kendskab for politi og redningstjeneste, som vi ikke kan opnå på andre måder, siger Ulla V. Eilersen, sikkerhedschef på Øresundsbron, bl.a. til fokusoresund.com
Togtrafikken
Rejseplanen er opdateret med aktuelle afgange, så rejsende opfordres til at holde sig orienterede om togene der.