Bil i Femern tunnel

Statsstøttegodkendelse af Femern Bælt-projektet indbringes for EU-Domstolen

Scandlines Danmark og Scandlines Deutschland samt Stena Line Scandinavia indbringer EU-Kommissionens statsstøttegodkendelse af finansieringen af Femern Bælt-projektet for EU- Domstolen.

Som oplyst i selskabsmeddelelse af 12. november 2015 varslede Scandlines i en pressemeddelelse, at selskabet ville indbringe EU Kommissionens statsstøttegodkendelse af finansieringen af Femern projektet for EU-Domstolen med henblik på at få godkendelsen annulleret.

Sund & Bælt har erfareret, at Scandlines Danmark og Scandlines Deutschland samt Stena Line Scandinavia har indbragt EU-Kommissionens godkendelse for EU-Domstolens førsteinstans, Retten, med henblik på at få godkendelsen annulleret.

Konsekvensen af en eventuel annullation vil sædvanligvis være, at Kommissionen skal foretage en fornyet behandling af de dele af afgørelsen, som annulleres.

Der henvises til Official Journal of the European Union 15. 2. 2016 sagsnummer (2016/C 059/24) samt (2016/C 059/25).

× Tilmeld dig vores nyhedsbrev   Tilmeld