Femern: Konsulentkontrakt om elektriske og mekaniske systemer tildelt

Femern A/S har d. 24. Januar 2012 indgået en konsulentkontrakt om konstruktion af elektriske og mekaniske systemer i Femern Bælt-tunnelen.

Kontrakten er tildelt danske ÅF Hansen & Henneberg i konsortium med tyske Pövry Infra GmbH. Konsortiet vil assistere Femern A/S i hele udbudsfasen og eventuelt også i anlægsperioden.

De elektriske og mekaniske systemer i tunnelen omfatter bl.a. elforsyning og systemer til belysning, kommunikation, ventilation, afløb, brandslukning, intelligent trafikkontrol, trafikskiltning og bestemte installationer i kontrolcentret og betalingsanlægget.

ÅF Hansen & Henneberg og Pövry Infra GmbH vandt kontrakten i konkurrence med fire andre prækvalificerede virksomheder:

– Mott MacDonald Ltd.
– Rambøll – Arup – TEC joint venture
– COWI A/S i samarbejde med HBI Haerter AG, M&E Engineering, GBI Gackstatter Beratende Ingenieure GmbH, Barbara Consult og HOJ Consulting GmbH
– Grontmij A/S i et joint venture med Capita Symonds Ltd.

× Tilmeld dig vores nyhedsbrev   Tilmeld