Hav BroBizz, betalingskort eller kontanter klar

I juledagene – og specielt 23. og 26. december – er alle sejl sat for at få trafikanterne godt over Storebæltsbroen.  165.000 biler forventes at passere broen i dagene 23. – 27. december, og derfor er alle baner selvfølgelig bemandet i den travleste tid.

Men selv om der er travlt, så bør det ikke tage mere end højest et par minutter at komme igennem betalingsanlægget.  Lettest er det selvfølgelig, hvis du har BroBizz ® monteret korrekt, og ikke først skal finde den frem fra handskerummet. Har du ikke BroBizz®, så gør dig selv en tjeneste ved at have betalingskort eller kontanter klar.

Kører du hjemmefra i god tid, og har du udover julegaverne også det gode julehumør og tålmodighed med, så hjælper det også trafikken til at glide lettere.

Følg juletrafikken på sms

Skal du ud i trafikken i juledagene, så følg trafikmeldingerne i radioen og tilmeld dig Storebælts SMS-tjeneste. Det gør du ved at sende teksten BRO INFO til1231.

Du kan også følge trafikstatus på Storebælt.dk

Så mange biler forventes over broen i juledagene:

– 165.000 biler ventes at passere Storebæltsbroen i dagene 23. – 27. december.

– Den store udrejsedag bliver 23. december, hvor flest trafikanter kører mod Fyn/Jylland i timerne mellem 11 og 14.

– Hjemrejsetrafikken bliver størst 26. december med op til 5.000 biler i timen mod Sjælland i den travleste tid mellem 10 og 14.

Trafikprognosen over Storebælt fra klokken 6 til 18:

 

juletrafik-2014-1_505px.jpg

 

juletrafik-2014-2_505px.jpg

 

juletrafik-2014-3_505px.jpg

× Tilmeld dig vores nyhedsbrev   Tilmeld