IBM gør viden om danske broer til global sællert

IBM sammenligner et nyt samarbejde med Sund & Bælt med blockchainstrategien inden for transport, hvor IBM og Mærsk allerede samarbejder

Kilde: Børsen, 5. juni 2019

Et nyt samarbejde mellem IBM og Sund & Bælt skal sikre langt mere effektiv vedligeholdelse og drift af verdens største infrastrukturanlæg. Erfaringerne fra især Storebæltsbroen skal være platformen i en helt nyudviklet software, der skal ud på verdensmarkedet og ventes at blive et salgshit. IBM sammenligner samarbejdet med Mærsks såkaldte blockchain-strategi, hvor det også er IBM, der leverer teknologien. Bl.a. kunstig intelligens og big data fra 15.000 sensorer på broen medvirker til at give store besparelser og mere effektive løsninger i forhold til den løbende vedligeholdelse.

Potentialet er ifølge IBM enormt, og ud fra et dansk perspektiv er historien inter-essant: IBM har taget afsæt i erfaringer fra Storebæltsbroen og Øresundsbroen. Erfaringerne omfatter også de tilstødende jernbaner, motorveje og tunneler, hvilket tilsammen udgør de fire væsentligste infrastrukturområder.

15.000 følere og målere

IBM leverer et avanceret overvågnings- og vedligeholdelsesprogram til broejerne fra Sund & Bælt.  Der er bl.a. placeret 15.000 følere og målere på Storebæltsbroen, der måler alt fra vindhastighed til slid på vejbanen og rystelser. Alt sammen bidrager til massiv fond af viden, der bearbejdes og systematiseres i computere. Nu er det planen, at denne knowhow bl.a. skal til USA, der har 47.000 broer, hvoraf knap 5000 er i en ringe vedligeholdelsesmæssig tilstand, hvor IBM-systemet ifølge IBM er relevante.

– Det er ikke så tit, at vi kan få bygget noget her i Danmark som vi kan eksportere ud herfra. Vi har også blockchain-samarbejdet med Mærsk. Det er også helt fantastisk, at det startede op her, siger Henrik Bodskov, der er adm. direktør i IBM’s danske afdeling.

Inspektionsdronerne på broerne er allerede kendt i mediebilledet, men de tekniske løsninger omfatter en lang række andre avancerede sensorer, følere og andet, der nøje fortæller, hvornår der skal gribes ind over for nedslidning. Hos IBM hedder det Internet og Things, og data opsamles og raffineres af bl.a. kunstig intelligens, der er i stand til at lære af udviklingen i broens liv.

Hos IBM kaldes mulighederne inden for kunstig intelligens Watson. Det er bl.a. salgsdirektør Boy Steiner fra IBM, der nu er i gang med at bearbejde potentielle kunder, og han regner med, at der kommer skred i tingene allerede i år. Første version af softwaren kommer lige efter sommerferien og den næste i starten af 2020. Efter hans opfattelse er der et stort teknologisk efterslæb inden for infrastruktur, og IBM’s løsning er ifølge ham stort set det eneste produkt på markedet.

Andre industrier er meget længere fremme – bl.a. flyindustrien, men nu kommer mulighederne til infrastrukturområdet, hvor der kan spares penge og sikres en længere levetid på området. Det er den væsentligste gevinst for ejerne af broerne. I stedet for at have øgede udgifter på vedligeholdelse i størrelsesordenen 1-2 pct. årligt, kan der spares omkring 2 pct. årligt.

Men IBM går ikke på markedet for sine blå øjnes skyld.

– Vi udvikler et modul, der kan sælges. Der vil da være rigtigt mange penge i det. Jeg kan garantere, at det ikke er småbeløb, vi taler om, hvis vi kaster penge efter det og markedsfører det i hele verden, siger Boy Steiner.

Hvordan er indtjeningsperspektivet?

– Jeg kan ikke forestille mig noget under 100 mio. dollar for os på verdensplan, vurderer Steiner.

Sund & Bælt har allerede skåret betydeligt i driftsudgifter og vil i de kommende fem år nå op på en 20 pct.’s besparelse af de oprindelige driftsudgifter til vedligeholdelse primært i kraft af digitaliseringsindsats og IBM’s først udviklede system, der er basen i det kommende eksportsalg. Driftsudgifterne er nedbragt fra 500 mio. kr. til 400 mio. kr. oplyser Mikkel Hemmingsen, der er adm. direktør i Sund & Bælt.

– Da vi startede vores digitaliseringsproces for to et halvt år siden, besluttede vi os for at se, hvor langt vi kunne komme digitalt. Vi kunne se, at vi havde anlæg, der blev ældre, som vi ikke havde meget lyst til at bruge flere penge på, men vi ville ikke slække på kvaliteten, og vi kunne se, at den viden, vi havde, var efterspurgt andre steder. Vi ville gøre vores viden tilgængelig for andre via digitalisering og samtidig løse problemet med broerne, der bliver ældre. Det var derfor, vi startede dette her, forklarer Hemmingsen og tilføjer:

– Nu er vi ved at kunne det. Teknologien er ved at være på plads, og big data er noget, der findes. Det, vi kan, findes ingen andre steder i verden.

× Tilmeld dig vores nyhedsbrev   Tilmeld