Økonomien bag de store infrastrukturprojekter

Der skal mange penge til at bygge broer og tunneller. Statsgarantimodellen og OPP-samarbejde er nogle af de veje, man kan gå for at få økonomien på plads.

De offentlige budgetter kan ikke bære finansiering af de helt store infrastrukturprojekter som fx Storebæltsbroen, Øresundsbron og Femernforbindelsen. Ud over selv bro- og tunnelforbindelserne skal der også landanlæg til,  så biler og toge kan komme til og fra forbindelserne. Derfor må der andre modeller til, når der skal skaffes penge at bygge for, og her har statsgarantimodellem vist sig at være en god og driftsikker model. Både Storebæltsbroen og Øresundsbron er bygget for lånte penge og det er staten, som har garanteret for lånene – i forhold til Øresundsbron er det både den danske og den svenske stat, der står som garanter.

Der findes også andre finansierings- og samarbejdsmodeller, når der skal bygges stort og komplekst. OPP, dvs. Offentlig – Privat – Partnerskab er ikke så udbredt i Danmark som i udlandet, men Sund & Bælt står bag en rapport, som samler erfaring og viden på området.

De løbende indtægter, som skal bruges til at betale anlæggene tilbage, kommer fra brugerne – både bilisterne og Banedanmark, som kører tog på forbindelserne. Brotaksterne på Storebæltsforbindelse fastsættes efter en politisk aftale, mens brotaksterne på Øresundsbron er kommercielt fastsat.

En analyse viser, at Storebæltsforbindelsen måske er den bedste trafikinvestering nogensinde i Danmark. Den samfundsmæssige gevinst af forbindelsen er på 9 mia. kroner årligt – over en 50-åprig periode løber det op i 379 mia. kr.

 

× Tilmeld dig vores nyhedsbrev   Tilmeld