Hvad søger du?

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund

Sund & Bælt har udarbejde et beslutningsgrundlag for en ny fjordforbindelse ved Frederikssund, finansieret gennem brugerbetaling.

I den politiske aftale mellem den daværende regering (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om bedre mobilitet af 26. november 2010 blev det besluttet, at Sund & Bælt skal udarbejde et beslutningsgrundlag for en ny fjordforbindelse ved Frederikssund, finansieret gennem brugerbetaling.

Parterne er enige om, at der iværksættes en nærmere analyse af potentialet i en brugerfinansieringsmodel, der omfatter både den nye og den eksisterende fjordforbindelse. Ligeledes får Sund & Bælt til opgave at afdække den faktiske betalingsvilje hos de potentielle brugere og udarbejde et egentligt oplæg til gennemførelse af projektet, hvor de tekniske og organisatoriske løsninger samt brugerbetalingsperspektiverne, herunder mulighederne for BroBizz m.v., sammentænkes.

Sund og Bælt har udarbejdet en sammenfatningsrapport, der resumerer resultaterne af følgende fire delrapporter:

  • Betalingsvillighed samt takst- og rabatmodeller
  • Organisatoriske løsninger og finansielle beregninger
  • Betalingsanlæg
  • Teknisk og tidsmæssig gennemførelse af projektet

Udgangspunktet for de gennemførte analyser har været Vejdirektoratets VVM-redegørelse for en ny fjordforbindelse. Endvidere er resultaterne baseret på COWI’s indledende rapporter om brugerbetaling og trafikstrømme samt om OPP (Offentlig-Privat-Partnerskab) modeller for en forbindelse.

Sund & Bælts undersøgelser er primært baseret på en teknisk udformning af en ny forbindelse som en højbro syd for Frederikssund, jf. Vejdirektoratets indstilling herom fra oktober 2010. Resultaterne er i vid udstrækning også anvendelige for alternative tekniske løsninger.

Sprog: Dansk

Sprog: Dansk