Sådan passer vi på broen

Tv-seere på Sjælland, Lolland Falster og Møn får til efteråret mulighed for at møde en lang række medarbejdere fra A/S Storebælt på skærmen. Det sker, når den regionale TV2/ØST station fra september sender 20 halvtimes programmer om Storebæltsforbindelsen.

Optagelserne til de første programmer er netop startet og fortsætter det meste af 2014. Det er især det omfattende arbejde med at passe godt på hele forbindelsen, der bliver fokuseret på i tv-programmerne.

– Alle kender jo broerne og tunnelen på Storebælt, når vi passerer i bil eller tog. Men kun få er bekendt med, hvor omfattende opgaver, der er forbundet med driftsopgaverne og vedligeholdelsen af hele Storebæltsforbindelsen. Vi vil gerne vise på tv, hvordan medarbejderne i A/S Storebælt passer på Storebæltsbroen, siger journalist Else Pape, TV2/ØST, der tilrettelægger udsendelsesrækken.

× Tilmeld dig vores nyhedsbrev   Tilmeld