Salg- og markedskoordinator til BroBizz A/S

BroBizz A/S udvikler og administrerer BroBizz®-konceptet, der sikrer automatisk betaling ved bl.a. broer, færger, afgiftsbelagte veje og parkeringsanlæg primært i Skandinavien. BroBizz A/S har i dag 830.000 BroBizz- og PayByPlate-aftaler med over 1 million BroBizz-enheder i brug.

Vi søger en salg & markedskoordinator, som selvstændigt og engageret kan arbejde med en bred vifte af opgaver. Med reference til salg & markedschefen, vil du være en krumtap i salg & markedsafdelingen og du vil skulle samarbejde med kolleger i kundecentre, forretningsudvikling og marketing. Derudover vil du skulle samarbejde med vores eksterne partnere.

Opgaverne

  • Ansvarlig for vores partnerskaber i samarbejde med salg & markedschefen
  • Ansvarlig for koordinering af diverse aktiviteter på tværs af funktioner
  • Udtræk og behandling af data, samt analyse – herunder support i forhold til udtræk af KPI-tal, salgstal mm.
  • Projektdeltager i diverse forretningsprojekter og være driveren i forhold til opfølgning og support på diverse projektaktiviteter
  • Udarbejde salgs- og markedsplaner
  • Udarbejde præsentationer til partnermøder, ledergruppemøder mm.
  • Udarbejdelse af kunde-, markeds- og konkurrentanalyser
  • Diverse support og ad hoc opgaver

Den ideelle kandidat

  • Uddannet cand. merc. alternativt bachelor med et par års erhvervserfaring
  • Interesse for forretningen, kunder, salg og markedsaktiviteter
  • Erfaring med projektarbejde
  • Stor arbejdskapacitet og gode samarbejdsevner
  • Gode kommunikations- og skrivefærdigheder
  • Gode IT-tekniske færdigheder herunder superbruger af Office pakken særligt Power Point og Excel.
  • Analytisk mind-set
  • Relationsskabende

God energi. Stærk forretningsforståelse. Engageret. Struktureret. Empatisk. Kvik. Humoristisk. Fokuseret. Konkurrencedrevet. Ambitiøs. Tillidsfuld og loyal.

Du tilbydes

Et godt arbejdsmiljø med mange alsidige opgaver og spændende udfordringer i en professionel, fremtidsrettet og kreativ digital forretning. Vi tilbyder konkurrencedygtige vilkår.

Din primære arbejdsplads er på vores kontor i København, men du skal påregne at arbejde på vores lokation i Korsør minimum en dag om ugen.

Interesseret?

Send ansøgning hurtigst muligt og senest den 10. februar 2019 – vi indkalder løbende til samtaler.

SØG HER

Evt. spørgsmål til jobbet – er du velkommen til at kontakte salg- & markedschef Mette Berthelsen på tlf. 29 37 10 88

× Tilmeld dig vores nyhedbrev   Tilmeld