Scandlines har dags dato i en pressemeddelelse oplyst, at selskabet vil indbringe EU Kommissionens godkendelse af statsstøtten til Femern projektet for EU Domstolen med henblik på at få godkendelsen annulleret.
Virkningen af eventuel annullation vil sædvanligvis være, at Kommissionen skal foretage en fornyet behandling af de dele af afgørelsen, som annulleres.
Sund & Bælt Holding A/S vil følge sagen og vurdere eventuelle konsekvenser heraf, såfremt den indbringes for EU Domstolen, og såfremt EU Domstolen vælger at gå videre med sagen.