Storebælts landfæster og bropille

Studentermedhjælper med stærke projektledelsesmæssige, økonomiske og kommunikative kompetencer

Er du studerende og har lyst at få indsigt i projektledelse, styring, økonomi og sagsbehandling i forbindelse med byggeriet af de danske landanlæg til Femern forbindelsen så er stillingen som studentermedhjælper i A/S Femern landanlæg måske noget for dig?

Som en del af arbejdet med den kommende Femern forbindelse mellem Danmark og Tyskland er vi i Sund & Bælt allerede nu i fuld gang med at opgradere de danske landanlæg – kaldet ”Femern Landanlæg”, der fører trafikken frem til Femern. Der er primært tale om en opgradering af jernbanen fra Ringsted til Rødby, hvor vi skal være færdige inden åbningen af Femern forbindelse forventeligt i 2028. Femern Landanlægs budgetramme er 9,5 mia. kr., og altså således et af de rigtig store anlægsarbejder, der er i gang i Danmark i øjeblikket.

Sund & Bælts projektledelsesteam ”A/S Femern Landanlæg” er netop nu midt i en intens fase i takt med intensiveringen af landanlæg-aktiviteterne, som kræver en udvidet koordinering, sparring og kontrol med projekterings- og udførelsesaktiviteterne.

Opgaver

Du vil være del af vores projektledelsesteam som p.t er på 5 personer, hvor dit primære arbejde vil bestå i analysearbejde samt udarbejdelse af månedlige rapporter og præsentationer hertil.

Arbejdstiden er som udgangspunkt 15-20 timer om ugen og dine opgaver vil bl.a. bestå i:

  • Projektopfølgning og koordinering af opgaver
  • Administrativ behandling af bygherre forespørgsler og afrapporteringer
  • At bistå projektledelsesteamet i løbende opgaver som f.eks. udarbejdelse af rapportering til ministeriet, bestyrelsesrapportering, ledelsesrapportering, kontrol af månedlige fakturaer, økonomiske afstemninger mv.
  • Planlægning af møder (mødebookinger, koordinering) og føre referat i forbindelse med statusrapportering
  • Optimere projektstyrings-procedurer og interne rutiner
  • Udarbejde inputdata, grafik og tabeller til projektstatus-analyser og præsentationer
  • Sikre dokumenthåndteringen i forbindelse med opdatering af dokumenter samt i forbindelse med, at dokumenter sendes ud af huset
  • Ad hoc opgaver så som opdatering og vedligeholdelse af digitalt arkiv og papirarkiv

Profil

Du er struktureret og analytisk, og har samtidig et godt øje for detaljer. Som person er du åben og udadvendt med gode samarbejdsevner og et godt humør. Det er en fordel, hvis du har forståelse for ledelsesrapportering og analyser på strategisk niveau.

Kan du formulere et budskab helt klart, hvad enten det er i Power Point, i Word eller i Excel? Er du god til at gribe og kaste flere bolde samtidigt? Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Din baggrund

Du er i gang med en relevant uddannelse inden for ingeniør-, samfunds- videnskab eller økonomi og har minimum et år tilbage af dine studier.

Yderligere oplysninger

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til projektchef Steen Bruce Corfitsen på tlf. 29121079. eller via mail: sbc@sbf.dk

Ansøgning

Fristen for ansøgning er onsdag den 31. januar 2020. Ansøgninger behandles løbende.

Ansøgning sendes via mail til ale@sbf. dk

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Om Sund & Bælt

Sund & Bælts vigtigste opgave er at gøre det nemmere at være rejsende. Mere end 250.000 kunder benytter hver dag Sund & Bælts trafikanlæg, dvs. Storebæltsforbindelsen, Øresundsmotorvejen og Øresundsbanen med tilhørende 3 stationer, samt havnene i Odden, Ebeltoft, Spodsbjerg og Tårs. Sund & Bælt er et statsejet aktieselskab, der også gennemfører projekteringsarbejdet for en fast forbindelse over Femern Bælt med de tilhørende danske landanlæg.

 

× Tilmeld dig vores nyhedsbrev   Tilmeld