Hvad søger du?

2 januar 2019

Sund & Bælt er dybt berørt af den tragiske togulykke på Storebæltsbroen i dag

Sund & Bælt udtaler

I forbindelse med morgenens togulykke på Storebæltsforbindelsens vestbro, siger Sund & Bælts adm. direktør Mikkel Hemmingsen:

”Sund & Bælt er meget berørt af den forfærdelige ulykke, der tidligere i dag betød flere omkomne og tilskadekomne på Storebæltsforbindelsen. Flaget er på halv i betalingsanlægget for at vise vores medfølelse”.

Sund & Bælt har et stærkt fokus på sikkerhed og har siden i morges gennemført en intern kontrol af, om den sikkerhedsinstruks, Banedanmark har godkendt for strækningen over Storebælt, er oveholdt.

”Vi kan på nuværende tidspunkt bekræfte, ud fra vores undersøgelse, at gældende sikkerhedsinstrukser for restriktioner ved kraftig vind, er overholdt i forhold til de data, vi har til rådighed ”, siger Mikkel Hemmingsen.

”Vi samarbejder nu tæt med de øvrige myndigheder og afventer undersøgelser fra Havarikommissionen, Politiet og Banedanmark. Vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe dem med adgang til skadesstedet og bidrage til at afdække hændelsesforløbet", slutter Mikkel Hemmingsen.

Sprog: Dansk

Sprog: Dansk