Både Storebælts- og Øresundsforbindelsen samt den kommende Femern Bælt-forbindelse er bygget for lånte penge. Lånene er optaget på det danske og det internationale kapitalmarked. Den model, der er blevet anvendt for at realisere forbindelserne, er statsgarantimodellen. Læs mere om statsgarantimodellen.
Stigende indtægter fra vejtrafikken over Storebælt opvejer faldende indtægter fra jernbanen. Resultatet for driften er således på niveau med resultatet for samme periode året før, men lavere renteomkostninger betyder, at forventningerne til årets resultat opjusteres. Det viser koncernens halvårsrapport.
Trafikken over Storebælt steg i årets første tre måneder. Indtægten påvirker resultatet af den primære drift positivt og resulterer i en forbedring på 2 pct. i forhold til 2018. Det viser koncernens delårsrapport.
Lavere indtægter fra vejtrafikken over Storebælt på grund af takstnedsættelsen fra januar opvejes af lavere renteomkostninger og indtægter ved salg af koncernens havvindmøller. Det viser koncernens delårsrapport.
Læs delårsrapporten for A/S Øresund for perioden 1. januar til 30. juni 2018.
Læs delårsrapporten for A/S Storebælt for perioden 1. januar til 30. juni 2018.
Anlægssummen for de forskellige store infrastrukturanlæg er finansieret via statsgarantimodellen, og lånene betales tilbage af brugerne af anlæggene.
Anlægssummen inklusive renter betales tilbage ved hjælp af et årligt vederlag fra Banedanmark samt ved udbyttebetaling fra Øresundsbro Konsortiet.
Det er brugerne af Storebæltsforbindelsen og Øresundsbron, der betaler anlæggene. Taksterne sættes først og fremmest, så de to selskaber til enhver tid kan tilbagebetale deres gæld.
En analyse viser, at Storebæltsforbindelsen over en periode på 50 år giver det danske samfund en gevinst på 379 milliarder kr.
Anlægssummen for de forskellige store infrastrukturanlæg er finansieret via statsgarantimodellen og lånene betales tilbage af brugerne af anlæggene.
