Viden om: Storebæltsbroen version 2.0

Sund & Bælt er i gang med at vedstå og udvikle sit DNA med evnen til at være innovativ og tænke nyt. Her skal ny teknologi sikre, at Storebæltsbroen som minimum vil fordoble sin levetid.

Teknologi skal drive fremtidens vedligehold

“Fremtidens infrastruktur skal være omkostningseffektiv, og investeringer skal baseres på langsigtet planlægning og bygge på beslutninger, der tænker i sammenhæng og helheder. Og samtidig skal den kunne favne den teknologiske fremtid”, mener Mikkel Hemmingsen, adm. direktør i Sund & Bælt Holding A/S.

Læs hele kronikken her.

Droneflyvning på Storebæltsbroen

Sund & Bælt er i samarbejde med COWI i gang med droneflyvning på Storebæltsbroen, hvor der bl.a. arbejdes med billedgenkendelse i forhold til vedligehold af de 325.000 tons tunge ankerblokke.

– I fremtiden vil vi sende en drone af sted på inspektion i stedet for at klatre rundt på ankerblokkene med tov og seler. Herefter fodrer dronen en supercomputer med billeder og data og får udpeget områder, hvor der er behov for vedligehold, eller hvor der er sket forandringer på ankerblokke, fortæller Mikkel Hemmingsen, adm. direktør i Sund & Bælt.

3D-model af Storebæltsbroens ankerblok

Sund & Bælt har allerede i samarbejde med COWI foretager den første flyvning og bygget en 3D-model af ankerblokken. Næste skridt er at »lære« computeren at reagere på udviklingen i småskader på betonen.

– Ultimativt forestiller vi os, at dronen selv vil kunne flyve rundt uden pilot og sende data til computeren. Også inden i broen, fortæller Mikkel Hemmingsen.

Video: Droneflyvning på ankerblokken

Se i videoen, hvordan dronen flyver på ankerblokken og indsamler data om betonens kvalitet.