På baggrund af en politisk aftale om Grøn omstilling af vejtransporten fra december sidste år, blev udviklingsforsøget om effekten af afgifter på trængsel og CO2 udledning igangsat. Her vil det geografiske fokus være på de større byer, hvor der i dag er trængsel og sundhedsrisiko.
Kernen i forsøget vil være at gøre det så realistisk som muligt. Med en gruppe af 2.000-2.500 forsøgspersoner gennemføres det over tre testperioder á 12 uger og samtidig er det forskudt over et år for at korrigere for sæsonvariation.
Med et kørselsbudget og ’virkelige’ penge på spil, er forventningen, at der sikres fokus på feedback og kontrol. Forsøget evalueres på forsøgspersonernes oplevelser, de indsamlede data om kørsels- og betalingsadfærd fra kørselsdata og kontrol og ikke mindst på erfaringer med administration – herunder kommunikation, systemer, opkrævning og kundeservice.
Forsøget gennemføres med deltagelse af en tilfældigt udvalgt, repræsentativ gruppe på 2.000 – 2.500 borgere.
Forsøget forventes at tage ca. tre år med forberedelse, forsøg og efterfølgende analyser og evaluering.
I forsøget ses der udelukkende på personbiler, og der afprøves forskellige takststrukturer med et geografisk fokus på større byer med trængselsudfordringer.
I udviklingsforsøget afprøves to forskellige løsninger. Den første er baseret på tid, hvor den anden løsning er baseret på kilometer.
I den tidsbaserede løsning betales der for den tid, der køres. Her kan forsøgspersoner via en app registrere hvor og hvor lang tid, der køres. Det kontrolleres herefter af nummerpladekameraer, som er kendt fra bl.a. Miljøzoner.
I den kilometerbaserede løsning betales for de kilometer, der køres, hvor der automatisk registreres antal kørte kilometer. Denne løsning kontrolleres også med nummerpladekameraer.
Forsøget er ikke et teknologisk udviklingsforsøg, men derimod baseret på kendt teknologi, hvor der indgår satellitbokse og app/smartphone-baserede løsninger for at undgå teknologi-risici og for at reducere omkostninger.
Samtidig indgår eksisterende kontrolsystemer og såkaldte back office-funktioner. Alt sammen for at minimere omkostninger og ikke mindst bygge videre på eksisterende erfaringer. Derimod undersøges forskellige takststrukturer for at finde frem til de ønskede effekter af et fuldt system.
Med ’virkelige’ penge, en repræsentativ gruppe af deltagere og eksisterende teknologier, som vurderes at være fuldt ud tilstrækkelige, forventes det at kunne klarlægge både adfærdseffekter og brugernes forståelse af løsningerne.