Hvem kan få glæde af de lavere priser på Storebælt?

Alle kan få glæde af de lavere priser på Storebæltsbroen. For personbiler gælder dog, at de lavere priser kun kan opnås, hvis de benytter automatisk betaling og har en aftale med Storebælt. Få et overblik her.

For lastbiler og busser gives prisreduktionen på 15 pct. fra 1. januar til alle kunder. Personbiler skal dog benytte automatisk betaling og have en aftale med Storebælt for at få glæde af de lavere priser. Dette skyldes bl.a., at A/S Storebælt fortsat ønsker at sikre en hurtig trafikafvikling i betalingsanlægget.

Har du en BroBizz?

Har du en BroBizz fra BroBizz A/S, er alt i den skønneste orden. Du vil automatisk få glæde af de bedste priser, når du kører igennem Storebælts betalingsanlæg med din BroBizz.

Har du en anden Bizz?

Har du derimod en anden Bizz, fx en ØresundBizz, AutoBizz eller en norsk AutoPASS, så skal du tilmelde dig Club Storebælt eller Storebælt Erhverv for at få del i prisnedsættelsen. Det koster ikke noget at være medlem. Få en aftale med Storebælt her.

Benytter du kort eller kontant?

Det er kun kunder, der benytter automatisk betaling og har en aftale med Club Storebælt, der kan få glæde af de lavere priser. Du kan bestille en Bizz og blive medlem af Club Storebælt på samme tid her.

Benyt nummerpladen som betalingsmiddel

Hvis du ikke har en Bizz og heller ikke ønsker at bestille en, så kan du fra april 2018 få glæde af de lavere priser ved at tilmelde din nummerplade som betalingsmiddel hos BroBizz A/S. Læs mere om den nye løsning her.

× Tilmeld dig vores nyhedbrev   Tilmeld