Mere end 180 mio. køretøjer på Storebælt

Storebæltsbroen har fået trafikken over Storebælt til at stige med eksplosiv kraft og har medført, at Danmark i dag er et trafikalt forenet land.

Motorvejen på den faste forbindelse over Storebælt blev indviet i juni 1998 og er siden da blevet en integreret del af Danmarks infrastruktur. Storebæltsforbindelsen betyder i dag, at afstanden mellem Øst- og Vestdanmark målt i tid og omkostninger er blevet mindre, ligesom afstanden rent mentalt er formindsket.

Fra færge til bro

Allerede i løbet af det første år med Storebæltsbroen var biltrafikken fordoblet, mens antallet af togpassagerer var steget med mere end 50 pct.

Hver dag kører tusindevis af køretøjer over Storebæltsbroen, og det er blevet meget lettere at komme frem og tilbage mellem landsdelen sammenlignet med tidligere, da man skulle med færge. Før Storebæltsforbindelsen blev bygget tog det en time at krydse Storebælt. Hertil kom ventetid ved færgelejet og planlægning i forhold til afgange. I dag tager det 12 minutter at køre over, der er ingen ventetid, og man behøver ikke indrette sig efter færgernes afgangstider.

Det er dog ikke kun blev hurtigere, men også billigere at kommer over Storebælt. I dag koster det 228 kr. at passere broen i bil med BroBizz®. Samme tur med færgen kostede 335 kr. i 1998 svarende til 472 kr. i dagens priser – prisen er altså halveret.

Mere end 180 mio. køretøjer siden åbningen

I 2015 krydsede ca. 11,9 mio. køretøjer Storebæltsbroen, hvilket er det højeste i broens historie. Den gennemsnitlige døgntrafik var på 32.548 køretøjer. Til sammenligning blev der i 1997, som var det sidste hele år med færgedrift, transporteret ca. 8.300 køretøjer over Storebælt.

Siden broens åbning har mere end 180 millioner køretøjer krydset forbindelsen.

Gæld på 22,5 mia. kr.

Selvom mange danskere hver dag krydser Storebæltsbroen, og nye trafikrekorder på broen bliver sat, så er det en realitet, at A/S Storebælt stadig har en gæld på 22,5 mia. kr.. En gæld, som først forventes tilbagebetalt i år 2029.

Storebæltsforbindelsen er finansieret gennem statsgarantimodellen, hvor staten yder garanti for betaling af renter og afdrag i forbindelse med finansieringen af byggeriet, hvilket betyder, at selskabet kan optage lån til en fordelagtig rente på lånemarkedet. Lånene betales derefter tilbage af brugerne af forbindelsen, når de betaler deres broafgift eller togbillet.

Bliv klogere på Storebæltsbroens økonomi.

× Tilmeld dig vores nyhedsbrev   Tilmeld