Sund & Bælt satser på ny teknologi til drift og vedligehold af jernbaneanlæg

Sund & Bælt har anlagt og driver i dag nogle af Nordeuropas mest imponerende infrastrukturanlæg som Storebæltsforbindelsen, Øresundsforbindelsen og den kommende Femern Bælt-forbindelse.

Artiklen blev bragt i fagbladet SIGNAL marts 2018.

Drift og vedligehold og reinvesteringer af de omfattende anlæg beløber sig hvert år til ca. 500 mio. kr., og derfor vil nogle få procents effektiviseringsgevinster medføre ganske stor besparelse på driften. Dem vil Sund & Bælt finde ved at tage forskellige teknologier i brug. Flere initiativer er allerede i gang sammen med innovative samarbejdspartnere, som bidrager til at afdække potentialet. Ambitionen er at gøre Storebælt til et omdrejningspunkt for Sund & Bælts arbejde med at udvikle og anvende ny teknologi med danske og internationale samarbejdspartnere. Initiativerne inkluderer anvendelse af ny teknologi og eksisterende løsninger fra andre dele af branchen.

Forstærket satsning på teknologi

Sensorer på Storebæltsforbindelsen er et eksempel på den forstærkede satsning på teknologi, som Sund & Bælt har indledt for at imødekomme målet om effektiviseringsgevinster.

Sund & Bælt kigger også på mulighederne for at benytte Big Data og kunstig intelligens. Dermed kan de tekniske anlæg selv ”kalde”, når der er behov for vedligehold, og før driftsforstyrrende fejl indtræffer.

–  Ved at opsætte sensorer og indsamle data på jernbaneskinnerne ønsker vi vha. kunstig intelligens at sammenkøre data for at finde frem til de årsagssammenhænge man ikke ser med det blotte øje, fortæller Nils Blom Salmonsen, Teknisk chef for Jernbanetekniske anlæg i Sund & Bælt.

Realtidsovervågning på Nyborg Station

Sund & Bælt har i samarbejde med partnere haft en testinstallation kørende de seneste par år ved Nyborg Station. I testinstallationen indgår bl.a. sensorer placeret på jernbanens betonsveller ved Nyborg Station, og i 2017 har Sund & Bælt, som et referenceprojekt, placeret sensorer på en strækning på Vestbroens jernbane.

Sensorerne indhenter data fra banen, som gør, at Sund & Bælt på sigt kan spare tid på vedligeholdsarbejdet. De kan bl.a. måle, om der kommer sætninger eller vridninger i sporet, der kræver vedligehold.

– Ved at sætte sensorer på betonsvellerne kan vi få direkte besked, hvis der er behov for yderligere vedligehold af jernbanen. Det kan spare os for en del timers manuelt vedligeholdsarbejde, da en medarbejder så ikke med regelmæssige mellemrum skal ud på jernbanen for manuelt at måle sporets beliggenhed. Derfor kan installationen på sigt bidrage til effektivisering og besparelser, forklarer Nils.

Testanlægget kan ligeledes benyttes ved udgravninger tæt på sporet, hvor Sund & Bælt sparer mandskab til overvågning af udgravningen, da systemet klarer overvågningen.

Et mobilt anlæg

Testanlægget på Vestbroens jernbane er mobilt, og kan nemt pilles ned og flyttes til andre lokationer på jernbanen, hvor Sund & Bælt ønsker at måle.  Ved maskinelt sporjustering og skinneslibning skal sensorerne demonteres, men det gøres nemt ved at sensorerne er limet på betonsveller.

– Det mobile testanlæg består af sensorer, der er placeret i midten på betonsvellen i sporet, et solcellepanel og en gateway ved siden af jernbanen. Solcellepanelet leverer strøm til gatewayen, mens gatewayen indsamler data fra sensorerne, som videresendes til et Dashboard, der viser måleresultaterne, fortæller Nils.

Effektivisering af sporskiftevarme

I vinterperioder er det altafgørende, at sporerne er fri for sne, så togene kan komme frem til tiden. Sund & Bælt har styret dette ved manuelt at tænde for varmen i sporerne fra den lokale trafikale kommandopost, når behovet opstod. Sund & Bælt har nu valgt at gå fra manuel styring til automatisk styring – også kaldet intelligent overvågning – af sporskiftevarmen.

En tofaset implementering

Effektiviseringen af sporskiftevarmen sker over en tofaset implementering. Den første fase af implementeringen sker ved brug af thermograferingsudstyr, som kontrollerer funktionaliteten i sporskiftet. Thermograferingsudstyret viser, om varmen fungerer efter hensigten og derved undgås tidsforbrug på at skille transformerkassen manuelt for kontrol. Sporskiftevarmen måles nu via thermograferingsudstyret.

I den anden fase styres sporskiftevarmen via intelligent overvågning, kaldet System 2000. Sund & Bælt kan tilgå systemet via en webbrowser, og det giver tidsmæssige besparelser sammenlignet med den manuelle styring. Samtidig kan systemet varsle om tekniske fejl, så snart de opstår. Dermed kan der igangsættes fejlretning, inden det er til gene for trafikafviklingen på jernbanen.

–  Ved at etablere System 2000 opnår vi en mere intelligent styring af sporskiftevarmen og herigennem energimæssige gevinster, da varmen kobles til, når der er behov, eller når der kommer varslinger om vejrforhold, der kan have en betydning. Erfaringer viser, at der kan spares op imod 50 pct. af energiforbruget på sporskiftevarmen, afslutter Nils.

System 2000 blev etableret i efteråret 2017 på Storebæltsforbindelsen og forventes at være fuldt implementeret på Øresund Landanlæg i løbet af 2018, hvorefter sporskiftevarmen vil blive tændt og slukket automatisk fra en central server og på baggrund af lokale vejrdata.

 

× Tilmeld dig vores nyhedbrev   Tilmeld