I 2010 blev jeg headhuntet fra en stilling i Tyskland til Femern Bælt-projektet. Op til de indledende ansættelsesmøder var jeg lidt tøvende, men da jeg fik projektet præsenteret og hørte mere om arbejdet forsvandt tvivlen. Dét var jeg ganske enkelt nødt til at blive en del af.
Hvorfor er jeg glad for at være her? Dels er Femern-projektet qua sin størrelse og kompleksitet naturligvis fantastisk at arbejde med. Men det er lige så meget det danske arbejdsmiljø, der gør forskellen for mig. I hele Sund & Bælt bliver man mødt med åbenhed, venlighed og respekt. Det er radikalt anderledes end, hvad jeg har været vant til fra tidligere stillinger. Vi er pt. 19 forskellige nationaliteter i mit team, og alle sætter stor pris på de danske arbejdsforhold og den positive vibe, der præger Sund & Bælt som koncern.
Jeg oplever en ægte interesse for mig og min trivsel som medarbejder. Da jeg på et tidspunkt blev ramt af en meget massiv arbejdsbyrde, blev der taget hånd om problemerne, og jeg fik den støtte, der skulle til for, at jeg igen kunne yde optimalt og balancere både mit professionelle og private liv.
Det er helt oprigtigt, når jeg siger, at jeg er stolt at mit arbejde. Jeg er både stolt af vores projekt og af at arbejde i Sund & Bælt. Dét er vigtigt for mig, når det er noget, jeg bruger en så stor del af mit liv på. Derfor kan jeg også sagtens se mig selv arbejde videre i koncernen på et af de kommende projekter, hvor jeg sammen med andre gode og kompetente kolleger kan bruge den unikke erfaring, vi opbygger på Femern.