16 juni 2018
Overraskelsen var stor, da Nina Schlichting Nielsen og hendes to børn, Frida og Marius på 9 og 7 år, blev stoppet i betalingsanlægget lørdag formiddag. Der var nu ikke tale om en overtrædelse af nogen art, snarere tværtimod. Familien kørte nemlig køretøj nr. 200 mio. gennem anlægget.
Den heldige familie blev fejret med blomster, en BroBizz med 10 gratis ture over bæltet og en eksklusiv tur op i Storebælts 254 meter høje pyloner for fire personer. Alt sammen overrakt af Mikkel Hemmingsen, adm. direktør i Sund & Bælt.
– Da vi blev stoppet, blev jeg og børnene overraskede over nyheden. Bagefter tænkte vi, at det er vildt fedt. Det er jo ikke hver dag, at man bliver stoppet på denne måde, fortæller Nina Schlichting Nielsen.
Det var ikke ved at tilfælde, at familien fik overrakt en BroBizz. Bilisterne er nemlig begejstrede for automatisk betaling.
I dag benytter 73 pct. af kunderne sig af automatisk betaling. Det medvirker til, at bilisterne kan komme hurtigere gennem anlægget, og at trafikken afvikles effektivt, trods den stigende trafik.
– Vi kan se, at vores kunder er glade for de betalin, som vi tilbyder. Vi har netop rundet 1 mio. BroBizz, og tilmeldingerne til vores nummerpladeløsning, PayByPlate, går støt fremad, fortæller Mikkel Hemmingsen, adm. direktør i Sund & Bælt.
Efter fejringen kørte familien videre til Fuglebjerg, hvor de er ved at gøre deres hus klar til salg, da de er flyttet til Nordjylland.
For Nina er der den krølle på historien, at hun selv var til stede i betalingsanlægget til fejringen, da H.M. Dronning Magrethe indviede forbindelsen tilbage i 1998.
Fakta om trafikken på Storebælt: