I 2011 blev en sænketunnel valgt som den foretrukne tekniske løsning for Femern Bælt-forbindelsen. Tunnelen får to rør til tog og to dobbeltsporede rør til vejtrafik. Tunnelen bliver 18 km lang og der er tale om en kombineret bil- og togtunnel. Ejeren er den danske stat og Femern A/S er bygherre.
Det bliver på flere måder en unik teknisk bedrift at bygge Femern-forbindelsen. Tunnelen bliver verdens længste af sin slags, og Danmarkshistoriens største anlægsprojekt. Tunnelen skal placeres i 30 til 40 meters dybde under vandet, og op mod 3.000 personer skal samarbejde på en kompleks byggeplads.
Femern-tunnelen bygges efter samme princip som den 3,4 kilometer lange Øresundstunnel, men Femern-tunnelen har også nye, innovative tiltag. For eksempel skal Femern-tunnelen udstyres med ti kældre. Det er første gang sådan et koncept anvendes inden for tunnelbyggeri.
Tunnelen bygges af 89 tunnelelementer og 2 portalbygninger, der forbinder den med land i Danmark og Tyskland. 79 af elementerne er 217 meter lange, 42 meter brede og 9 meter høje. De 10 øvrige er såkaldte specialelementer med en kælder til teknisk udstyr. De er 39 meter lange, 45 meter brede og 13 meter høje.
Tunnelens elementer støbes i beton og stål på land. Efterfølgende transporteres elementerne løbende ud på Femern Bælt og sænkes ned i en udgravet rende i havbunden, hvor de kobles sammen ét efter ét og dækkes til.
Tunnelen bliver godt tre gange længere end verdens længste sænketunnel, som er en ældre togtunnel under San Francisco Bugten. Og den bliver fem gange så lang som sænketunnelen under Øresund.
Der skal udgraves materiale i havbunden svarende til rumfanget af syv egyptiske Keops-pyramider for at få plads til tunnelen. Og der er plads til ti tennisbaner oven på bare ét enkelt af elementerne, som hver især vejer cirka 73.500 ton – omtrent det samme som 4.500 fyldte bybusser.
På det dybeste sted kommer motorvejen i tunnelen til at ligge knap 39 meter under havets overflade. Den nedgravede tunnel dækkes med et meter tykt lag af sten, som med tiden sander til. Over det meste af tunnelstrækningen vil dette lag flugte med havets bund.
Der skal bruges 3,2 mio. kubikmeter beton og 360.000 ton armeringsstål til byggeriet. Til Øresundsforbindelsen gik i alt 1 mio. kubikmeter beton og 200.000 ton stål.
Læs mere på Femerns hjemmeside.