9 januar 2018
Om BroBizz Operatør A/S
Den 7. december 2017 blev der stiftet et nyt selskab i Sund & Bælt-koncernen – BroBizz Operatør A/S. Selskabet er stiftet i overensstemmelse med koncernens lovgrundlag og kan på markedsvilkår byde på etablering, drift og vedligehold af elektroniske bompengesystemer. Via dette selskab er det således muligt for Sund & Bælt-koncernen at nyttigøre den store viden og erfaring om etablering og drift af betalingsanlæg, som er oparbejdet gennem snart 20 år på Storebæltsforbindelsen til andre betalingsanlæg.
Selskabet er stiftet som et datterselskab til BroBizz A/S.
Om det nye betalingsanlæg
Danmarks første free flow betalingsanlæg skal etableres ved Kronprinsesse Marys Bro ved Frederikssund. Betalingsanlægget indrettes således, at man som bilist ikke skal sænke farten, når man passerer betalingsanlægget, idet der ikke vil være bomme. I stedet vil kunderne skulle betale via registrering af en Bizz-enhed eller nummerplade. Vejdirektoratet, der står for anlæggelsen af forbindelsen, har valgt at udbyde opgaven med at etablere og drive betalingsanlægget. Denne udbudsproces blev sat i gang i november 2017 og forventes efter den nuværende tidsplan afsluttet i august 2018.
Grundig udvælgelse
Vejdirektoratets skriver følgende i en pressemeddelelse:
Fjordforbindelsen Frederikssund har modtaget syv velkvalificerede ansøgninger. De syv ansøgninger har været udsat for en grundig udvælgelse, og fem firmaer er udvalgt til at gå videre til udbudsrunden.
De fem prækvalificerede er:
Det betyder samtidig, at Autostrada Tech og Q-Free ikke er blevet prækvalificeret til videre deltagelse i udbuddet.
I vurderingen af ansøgningerne har Fjordforbindelsen Frederikssund lagt vægt på ansøgernes referencer og erfaringer med kundeservice og transaktioner samt trafik. Ligeledes er erfaring med registreringstilgang, nummerpladegenkendelse og elektronisk udstyr vægtet højt i udvælgelsen.
Fjordforbindelsen Frederikssund forventer at gennemføre to dialogrunder i foråret 2018. Fjordforbindelsen Frederikssund vil således holde møder med de prækvalificerede firmaer og konsortier for at finde de bedste løsninger for betalingsanlægget. Kontrakten forventes indgået i august 2018.