Se lyset blive slukket længere nede.
Som en livsnerve i Danmark og som forbindelsen, der samler folk på tværs af landsdele, er Storebæltsbroen et national symbol. Som ejer og forvalter af forbindelsen, ser vi det som en af vores fornemmeste opgaver at drive forbindelsen med ansvar for naturen, klimaet og samfundet.
Vi er derfor stolte af at deltage i Earth Hour lørdag aften og vi ser frem til, at alle trafikanter kan opleve en slukket bro mellem kl. 20.30 og 21.30. Samtidig håber vi, mange andre vil følge eksemplet, så vi sammen kan være med til at sætte fokus på klodens stigende klimaudfordringer.
Det er sikkert at køre over Storebælt
Når vi slukker lyset, svarer det til den nattesænkning, der sker hver aften fra kl. 24. Da der ikke er vejbelysning på Storebæltsbroen, vil bilisterne ikke opleve en ændring på selve vejen.
Lamper, der hænger på højbroens store hovedkabler samt belysningen af de store pyloner slukkes. Broen vil dog være oplyst under vejbaneniveau af hensyn til skibstrafikken og i toppen af de to pyloner som luftfartsafmærkning.
Pas godt på hinanden, når I kører over Storebælt.
Mere om Earth Hour
Verdensnaturfondens WWF’s Living Planet Report 2020 viser, at der på mindre end 50 år sket en dramatisk global reduktion af populationer af pattedyr, fugle, padder, krybdyr og fisk på hele 68 procent.
Samtidig er én ud af fire dyre- og plantearter i dag er i fare for udryddelse.
Med andre ord er biodiversiteten er truet og naturen ude af balance. Derfor har WWF starter initiativet Earth Hour, hvor lyset slukkes for at sætte fokus på alt det liv, vi gerne vil bevare.