King Fahd Causeway, Bahrain og Saudi Arabien
I Mellemøsten projekteres en ny forbindelse mellem Bahrain og Saudi Arabien. Partner A/S har hovedsageligt være involveret i at rådgive konsulenterne om takster og trafikprognoser samt projektering af betalingsanlægget på baggrund af erfaringer fra de faste forbindelser over Storebælt og Øresund.
Vera Cruz, Mexico
Staten Vera Cruz i Mexico har planlagt en betonsænketunnel til vejtrafik under floden Coatzacoalcos i nærheden af Den Mexicanske Golf. Bl.a. på baggrund af erfaringerne fra Øresundstunnelen har Partner A/S i den indledende projektfase assisteret det rådgivende ingeniørfirma GROUPO BM med bl.a. tidsplaner og tekniske krav til byggeriet.
Subiyah-forbindelsen, Kuwait
Der er blevet foretaget en forundersøgelse til en 22 km lang bro, der skal forbinde Kuwait City med udviklingsregionen Subiyah. De danske virksomheder COWI, DHI, Dissing + Weitling og Partner A/S har deltaget i undersøgelsen sammen med lokale virksomheder. Partner A/S har ydet konsulentbistand til den rådgivende ingeniør i forbindelse med økonomiske og finansielle undersøgelser.