• Om os
  • Infrastruktur
  • Projekter
  • Vejafgifter
  • Bæredygtighed
  • Arbejdsliv
  • Om os
  • Infrastruktur
  • Projekter
  • Vejafgifter
  • Bæredygtighed
  • Arbejdsliv
Om os Infrastruktur Projekter Vejafgifter Bæredygtighed Arbejdsliv

  • Om os
  • Kontakt os
  • Ledige stillinger
  • Presserum
  • Designguide
  • Udgivelser
  • Nyheder
  • Billedearkiv
  • Videoarkiv
  • Beredskabsportal
  • Kommunikationspolitik
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik
  • Tilmelding til sikkerhedskurser
  • Jernbanesikkerhedspolitik
  • Støjhandlingsplaner for A/S Storebælt og A/S Øresund
  • Faktureringsvejledninger til leverandører

Hvad søger du?

Femern Landanlæg

Opgradering af jernbanen fra Ringsted til Rødby

Femern Bælt-projektet består ikke kun af en sænketunnel mellem Danmark og Tyskland. Som et centralt element i projektet skal jernbanen fra Ringsted til Rødby opgraderes, så der kan køre godstog på strækningen og rejsetiden til Hamborg forkortes. Det er et selskab i Sund & Bælt, som står for etablering af landanlæg på dansk side.

Det er ikke kun i området omkring Rødby Havn, at der lige nu foregår forberedelser til byggeriet af Femern bælt-forbindelsen. Forberedelserne strækker sig så langt som op til Ringsted, hvor man allerede nu er i gang med en af de helt centrale opgaver: Nemlig at modernisere den eksisterende jernbane mellem Ringsted og Rødby.

Det er A/S Femern Landanlæg, et selskab i Sund & Bælt, som står for opgaven med at etablere tilslutningsanlæggene på den danske side. Det betyder, at det er A/S Femern Landanlæg som ejer, finansierer og organiserer projekterne, herunder den vigtige jernbaneforbindelse mellem Ringsted og Rødby. Til gengæld er det Banedanmark, der er bygherre, og som står for projektering og anlæg af de nye jernbaneanlæg.

Selve anlægsloven – Lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark – blev vedtaget 28. april 2015. Men allerede inden havde forligspartierne bag Femern Bælt-forbindelsen besluttet at fremrykke nogle af anlægsaktiviteterne, som gik i gang i 2014.

 

Følg projektet i detaljer på Banedanmarks hjemmeside

Broarbejderne er en del af den samlede opgradering

Kort efter vedtagelse af anlægsloven vandt MT Højgaard opgaven med opførelse og udbygning af 52 vej- og sporbærende broer med option på yderligere fire broer på Ringsted-Femern Banen.

Broarbejderne er en del af den samlede opgradering af Ringsted-Femern Banen forud for åbningen af kyst-kyst forbindelsen til Tyskland.

Trafikale besparelser

Trafikalt vil det især komme den sydlige del af Sjælland og Lolland-Falster til gode og styrke antallet af arbejdspladser de kommende år. Sammen med den nye jernbane mellem København og Ringsted vil Ringsted-Femern Banen give markante tidsbesparelser for togpassagererne. Det vil i fremtiden være muligt at rejse fra Nykøbing F. til København på 1 time. I dag er rejsetiden 1 time og 34 min.

Forud for hele anlægsprojektet er der foregået et omfattende arbejde med bl.a. at kortlægge biologiske forhold og sikre truede dyr og planter og undersøge jorden for arkæologiske fund, også i Masnedsund, hvor en ny sejlrende skal etableres.

Fakta Ringsted-Femern Banen

  • Strækningen Ringsted-Holeby er 115 kilometer lang
  • Hastigheden bliver opgraderet fra de nuværende 120/160 km/t til 200 km/t
  • Fremrykkede, forberedende anlægsaktiviteter blev igangsat i 2014, og det er besluttet at selve anlægsarbejdet mellem Ringsted og Nykøbing
  • Falster foregår 2016-2021 og med elektrificering i 2024
  • Anlægsaktiviteterne på Lolland tilpasses åbningen af Femern-tunnelen
  • Projektet skønnes at koste 9,5 mia. kr. (2015-priser)
  • Projekteringsarbejdet udføres for jernbane anlæg af Banedamark og for vejanlæg, Vejdirektoratet
Læs mere hos Banedanmark
Læs mere hos Vejdirektoratet
  • Om os
  • Kontakt os
  • Ledige stillinger
  • Presserum
  • Designguide
  • Udgivelser
  • Nyheder
  • Billedearkiv
  • Videoarkiv
  • Beredskabsportal
  • Kommunikationspolitik
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik
  • Tilmelding til sikkerhedskurser
  • Jernbanesikkerhedspolitik
  • Støjhandlingsplaner for A/S Storebælt og A/S Øresund
  • Faktureringsvejledninger til leverandører