En stormflod kan skyldes kraftig og vedvarende pålandsvind, der medfører, at vand stiger langs kysterne, i bunden af fjorde, bælter og sunde i takt med vindens styrke og varighed. Opstuvning af vand kan desuden forekomme uden kraftig vind og kaldes ’en stille stormflod’. I danske farvande opstår stille stormfloder typisk i forbindelse med, at vand presses ind i den østlige del af Østersøen og skvulper tilbage, når vinden skifter retning. Derved opstår der høj vandstand langs de sydlige kyster og i bælterne.
Havet omkring Danmark stiger i takt med den globale opvarmning. Det gennemsnitlige absolutte havniveau i Danmark er steget ca. 2 mm om året siden år 1900. Den stigning vil fortsætte uanset den fremtidige drivhusgasemission frem mod slutningen af dette århundrede og efter år 2100. I de højere udledningsscenarier vil stigningsraten accelerere. Et stigende havniveau medfører større stormflodshøjder.
Det er meget vanskeligt at svare på, hvor meget havet vil stige. FN’s klimapanel (IPCC) udgiver løbende opdaterede scenarier for klimaforandringerne. Forventningen til havvandsstigningerne afhænger af, hvilket scenarie man lægger til grund. For København forudser man havvandstigning på mellem 20 og 27 cm i år 2075, 38-86 cm i år 2100 og 55-189 cm i år 2150. Usikkerheden stiger, jo længere frem i tiden man ser.
Eksisterende højvandsbeskyttelse skal forhøjes nok til at imødegå truslen om oversvømmelse i forbindelse med fremtidige stormfloder. Hvor meget sikringen konkret skal forhøjes afhænger dels af havspejlstigning og intensiteten af fremtidige stormfloder, dels af hvilke værdier der skal beskyttes. Infrastrukturejere som Metro, Sund & Bælt mv. har for eksempel behov for meget stor sikkerhed mod stormflod og stiller derfor krav om høj beskyttelse. Andre områder – fx naturområder – kan omvendt være vurderet til at kunne tåle midlertidig oversvømmelse med færre konsekvenser og har derfor behov for lavere sikring.
Når man taler om sikringsniveauer, er det den fysiske højde på et teknisk anlæg til beskyttelse mod oversvømmelser, som angives med reference til Danmarks højdeniveau DVR90, den såkaldte sikringskote (f.eks. 4,50 m DVR90). Sikringsniveauet kan være toppen på digekronen eller overkanten af en højvandsmur langs en havnepromenade. Sikringsniveauet skal være højere end vandstanden under ekstreme stormfloder for at kunne hindre, at havvand trænger ind i baglandet. Under stormflod er havoverfladen dog ikke en vandret og rolig overflade, men er i bevægelse som følge af vindens påvirkning, der skaber strøm og bølger. Derfor skal man tillægge bølger.
I forbindelse med en forundersøgelse af stormflodssikring af København, har Kystdirektoratet med bidrag fra DMI og en række andre aktører fastlagt en metode til at fastsætte de øvre grænse af en stormflodsvandstand, som kan ramme hovedstadsområdet. Metoden bygger dels på viden om historiske stormfloder, som eksempelvis den stormflod Danmark oplevede i1872, dels matematisk-fysiske og statistiske modeller og klimafremskrivninger.
Som en del af arbejdet i arbejdsgruppen for sikringsniveauer har man inddraget scenarier fra FN’s klimapanel, IPCC. Konkret har man arbejdet med et scenarie, der forudser en højere gennemsnitlig vandstandsstigning pr. år, end den vi lige nu kan måle. Det skyldes, at en stormflodsikring skal beskytte infrastruktur og institutioner med meget lav tolerance overfor oversvømmelser.
Til at fastlægge en sikringskote for stormflodssikring sker en opdeling i designvandstanden (middel vandstand af et roligt vandspejl med et tillæg for bølger på vandoverfladen – bølgetillæg). Beregning af de konkrete bølgetillæg kræver kendskab til den faktiske bølgepåvirkning på den aktuelle lokalitet samt kendskab til det specifikke kystsikringsanlæg og dets placering. Den opgave varetages af den arbejdsgruppe under forundersøgelsen af stormflodssikring af København som arbejder med teknik, miljø og anlæg.
Udgiften til stormflodssikring afhænger helt af de valgte løsninger. I det videre arbejde med forundersøgelse af stormflodssikring af København arbejder en arbejdsgruppe med udformning af anlæg og herunder et estimat på omkostninger. Resultatet fra denne arbejdsgruppe indgår i den endelig rapport med forundersøgelse af stormflodssikring af København, der forventes at foreligge i 2024.
Som en del af forundersøgelsen er der også nedsat en arbejdsgruppe, der analyserer finansiering, organisering og myndighedsforhold. Der gennemføres en analyse af, hvordan det samlede projekt finansieres og organiseres, samt hvordan myndighedsbehandlingen håndteres hensigtsmæssigt. Det er udgangspunktet, at de, der har gavn af en sikring, også skal betale den.