Hvad er det for en delrapport, der er udarbejdet?
Hvad er det for en delrapport, der er udarbejdet?
Delrapporten om samfundsøkonomi indgår i den samlede forundersøgelse af
stormflodssikring omkring København, som skal skabe grundlag for en politisk drøftelse af, hvordan København kan sikres mod fremtidige stormfloder. Delrapport 3 belyser, om det er en samfundsøkonomisk god investering at etablere stormflodssikring omkring København.
Delrapporten om samfundsøkonomi er udarbejdet af revisions- og rådgivningsfirmaet EY på baggrund af data fra delrapporten om teknik, miljø og anlægsøkonomi (Rambøll) og delrapporten om finansiering og organisering (KPMG).
Hvad viser rapporten?
Hvad viser rapporten?
Delrapporten viser, at det bedre kan betale sig anlægge, drifte og vedligeholde en stormflodssikring, end at betale for at udbedre skaderne efter en stormflod. Den overordnede beregning viser således, at nutidsværdien af gevinsterne udgør ca. 11,4 mia. kr., mens nutidsværdien af omkostningerne udgør ca. 9,8 mia. kr. Det giver en samlet nutidsværdi på ca. 1,6 mia. kr., og der er derfor tale om et projekt, der medfører et samfundsøkonomisk overskud og derved i samfundsøkonomisk forstand en god idé at gennemføre.
Hvad betyder det, at et projekt er samfundsøkonomisk rentabelt?
Hvad betyder det, at et projekt er samfundsøkonomisk rentabelt?
I en samfundsøkonomisk analyse foretages en afvejning af fordele (gevinster) og ulemper (omkostninger). For at kunne foretage den afvejning, er det nødvendigt at opgøre så mange af projektets gevinster og omkostninger i kroner og øre som muligt. På baggrund af opgørelsen kan det beregnes, om gevinsterne overstiger omkostningerne og derved medfører et samfundsøkonomisk overskud. Projektet vil i det tilfælde være samfundsøkonomisk rentabelt at gennemføre, fordi projektet gør samfundet som helhed rigere.
Hvordan er de samfundsøkonomiske gevinster beregnet?
Hvordan er de samfundsøkonomiske gevinster beregnet?
De samfundsøkonomiske gevinster ved at etablere en stormflodssikring omkring København er beregnet som nytten af at undgå de skader, som København ellers ville være blevet ramt af, hvis der ikke var etableret stormflodssikring. Gevinsterne består dels af undgået materiel skade på bygninger, boliger, infrastruktur, forsyning mv., dels af undgået driftstab for en række infrastruktur- og forsyningsselskaber i Københavnsområdet.
Hvor samfundsøkonomisk positivt er det at stormflodssikre København?
Hvor samfundsøkonomisk positivt er det at stormflodssikre København?
Den samfundsøkonomiske analyse består af en basisanalyse og to tillægsanalyser. Der er således foretaget tre beregninger, der giver tre forskellige samfundsøkonomiske resultater.
I basisanalysen er alene medregnet materielle skader på bygninger, boliger, infrastruktur, forsyning mv. samt undgået driftstab for en række infrastruktur- og forsyningsselskaber i Københavnsområdet, der er opgjort i forbindelse med delrapport om finansiering og organisering. I de to tillægsanalyser indgår desuden værdien af undgåede trafikantgener som beskrevet herunder.
Basisanalysen resulterer i en nutidsværdi på 1,7 mia. kr. Når man derudover i de tillægsanalyser medregner værdien af undgåede gener for de rejsende i Københavnsområdet, stiger nytten af projektet alt efter, hvordan man sandsynlighedsvægter skadesomkostningerne til en nutidsværdi på 1,8 mia. kr. eller 5,4 mia. kr.
Hvordan indgår analysen af trafikantgener i forundersøgelsen?
Hvordan indgår analysen af trafikantgener i forundersøgelsen?
EY har for Transportministeriet gennemført en særskilt analyse af, hvilket tidstab rejsende i Københavnsområdet vil opleve, hvis der sker en oversvømmelse af f.eks. metroen, S-togsnettet eller Københavns Lufthavn.
Ved at stormflodssikre omkring København undgås det, at den trafikale infrastruktur oversvømmes eller bryder sammen, og de mange rejsende i Københavnsområdet undgår derved øget rejsetid. Værdien af denne undgåede trafikale gene er opgjort på baggrund af den sædvanlige transportøkonomiske metode og indgår som en gevinst i de to tillægsanalyser på lige fod med gevinsterne ved at undgå direkte skade på bygninger, boliger, infrastruktur mv.
Er omkostningen ved alle typer af skader taget med i rapporten?
Er omkostningen ved alle typer af skader taget med i rapporten?
I forundersøgelsens opgørelse af skadesomkostninger indgår alene materielle skader. Det vil sige direkte skader på bygninger, boliger, infrastruktur, forsyning mv. samt indirekte skader i form af driftstab for en række infrastruktur- og forsyningsselskaber i Københavnsområdet.
Immaterielle skader som f.eks. tab af kulturarv og omdømme, øget sygdomsrisici mv. indgår ikke i forundersøgelsen, da der for nuværende ikke eksisterer valide datakilder til at opgøre disse effekter. Hvordan immaterielle skader eventuelt kan indgå i beregningen af skadesomkostninger vil kunne undersøges i videre undersøgelser.
Er den samfundsøkonomiske beregning optimistisk eller pessimistisk?
Er den samfundsøkonomiske beregning optimistisk eller pessimistisk?
Da der i forundersøgelsen alene indgår materielle skader, er der valgt en konservativ tilgang til at opgøre skadesomfanget ved en stormflodshændelse i Københavnsområdet. Resultatet ville alt andet lige være blevet endnu mere positivt, hvis også immaterielle skader var medregnet.
For at få en indikation af, hvordan resultatet ville se ud, hvis de immaterielle værdier også blev regnet med, er der i den samfundsøkonomiske analyse foretaget en følsomhedsanalyse, hvor det vilkårligt antages, at de effekter, der ikke indgår, ville udgøre 25 pct. eller 50 pct. af de opgjorte værdier, hvis de blev medregnet. Analysen viser, at det ville medføre en betydelig forbedring af det samfundsøkonomiske resultat i form af en nutidsværdi, der ville stige fra ca. 1,8 mia. kr. til 4,7 mia. kr. ved antagelse om 25 pct. og 7,6 mia. kr. ved antagelse om 50 pct.