Q&A - Den samlede rapport

Rapporten er den samlede forundersøgelse af stormflodssikring omkring København, som skal danne grundlag for en politisk drøftelse af, hvordan København kan sikres mod fremtidige stormfloder.  

Den bygger på fire delrapporter, hvor den første, der blev udgivet i februar 2024, beskriver den vandstand, der kan opstå i farvandet ud for København under en ekstrem stormflod. Denne rapport danner grundlag for delrapport 2, der beskriver, hvordan man kan sikre Københavnsområdet mod ekstreme stormfloder. 

I den samlede rapport indgår de sidste to delrapporter: Delrapport 3 handler om samfundsøkonomi, og her viser analysen, at det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er en god idé at etablere fælles stormflodssikring omkring København, da gevinsterne overstiger omkostningerne. 

Delrapport 4 omhandler finansiering og organisering, og her har formålet med analysen blandt andet været at anvise mulige løsninger til, hvordan man med udgangspunkt i de gældende lovgivningsmæssige rammer kan finansiere, organisere og fordele udgifterne forbundet med etablering af stormflodssikring omkring København 

Læs spørgsmål og svar til de enkelte delrapporter her: 

Delrapport 1: Sikringsniveauer 

Delrapport 2: Teknik, miljø og anlægsøkonomi 

Delrapport 3: Samfundsøkonomi 

Delrapport 4: Finansiering og organisering 

Forundersøgelsen er udarbejdet på baggrund af en politisk aftale mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, der i 2022 blev enige om, at der skulle igangsættes en undersøgelse af stormflodssikring omkring København.  

En stormflod kan have store økonomiske og langvarige konsekvenser. Materielle skader på bygninger og boliger kan koste milliarder, og en oversvømmelse af gader og veje kan hæmme fremkommeligheden i dage og uger, ligesom en oversvømmelse kan lukke for driften af offentlig transportinfrastruktur i Københavnsområdet i måneder eller endda år.

Hertil kommer øvrige samfundsvigtige områder, hvor en oversvømmelse vil skabe væsentlige forstyrrelser for elnettet, varme- og vandforsyningen, spildevandhåndteringen og beredskabet.

Anlægget af stormflodssikringen er allerede i gang. Vestamagerdiget og Lynetteholm er de mere synlige dele af sikringen.

Derudover har Sund & Bælt i samråd med Transportministeriet i begyndelsen af 2025 taget skridt til at forberede det videre arbejde med delstrækninger 4, 5 og 6 (fra Kastrup Halvø i nord til Ullerupdiget i syd), herunder at finde en teknisk og miljøfaglig rådgiver, der kan bistå med projekterings – og miljøvurderingsarbejdet. Det er sket på baggrund af forundersøgelsen, der viser, at oversvømmelsesrisikoen for kritisk infrastruktur på Amager aktuel, og at det nuværende sikringsniveau ikke er tilstrækkeligt.  

Man kan læse mere om dette delprojekt her. 

Arbejdet med at gennemføre forundersøgelsen af en stormflodsplan for København har været organiseret af en styregruppe med Transportministeriet som formand med deltagelse af alle parter i undersøgelsen. 

For at sikre koordination på tværs har der været nedsat koordinationsgruppe med Sund & Bælt som formand, som bestod af lederne af arbejdsgrupperne og eventuelt andre projektdeltagere. 

I undersøgelsen har Transportministeriet, Miljø- og Ligestillingsministeriet/Kystdirektoratet, Klima- Energi og Forsyningsministeriet, By- Land- og Kirkeministeriet, Københavns Kommune, Tårnby Kommune, Hvidovre Kommune, Dragør Kommune, Sund & Bælt, Metroselskabet, Københavns Lufthavne, DSB og Banedanmark deltaget. Derudover har der været etableret en interessentgruppe med centrale interessenter, herunder eksempelvis By & Havn, Vejdirektoratet, HOFOR, BIOFOS, Energinet og Ørsted, som har kunnet komme med input til konkrete delstrækninger og spørgsmål.