Find svar på de mest stillede spørgsmål om Øresundsmotorvejens udvidelse i vores spørgsmål-/svarkatalog. Har du et spørgsmål, kan du skrive til os på oemv@sbf.dk.
På store dele af Øresundsmotorvejen registreres i dag trængselsproblemer i myldretiden og omfattende kødannelse ved f.eks. trafikulykker - primært i den vestlige strækning og på tilslutningsanlægget i Kastrup og Tårnby.
Med den forventede trafikvækst fremover, vil Øresundsmotorvejen i endnu højere grad fremstå som en trafikal flaskehals med kritisk trængsel.
Udvidelsen af Øresundsmotorvejen er en del af Folketingets Infrastrukturplan 2035, som er en bred politisk aftale indgået af regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne. Den del af aftalen, der omfatter fremtidens veje, står Enhedslisten og Alternativet uden for.
Sund & Bælt er den dagligt ansvarlige infrastrukturforvalter af Øresund Landanlæg, som Øresundsmotorvejen er en del af. Det er vores ansvar at sikre, at den nødvendige kapacitet er til stede på Øresundsmotorvejen. Derfor er det også os, som politikerne givet opgaven med at undersøge mulighederne for en udvidelse. Vores præcise opgave er beskrevet i projektkommissoriet, som du finder her på hjemmesiden.
Det har vi i Sund & Bælt, da det er vores ansvar at sikre, at den nødvendige trafikkapacitet er til stede på anlægget.
Det er netop forhold som støj og forurening, der undersøges i miljøkonsekvensvurderingen, som nu er igangsat. I Foranalysen er der alene screenet for om udvidelsen af Øresundsmotorvejen kan have konsekvenser for støj, forurening mv. Resultatet af denne screening blev, at der skal gennemføres en miljøkonsekvensvurdering.
I Infrastrukturaftale 2035 er der afsat 632 MDKK til en mulig udvidelse, som vi nu undersøger løsningsmulighederne omkring.
Den nuværende tidsplan peger på, at projektets gennemførelse behandles politisk i 2023, mens de egentlige udvidelsesarbejder vil pågå i perioden 2024-2029. Vi er dog endnu på et så tidligt stade i projektet, at der kan ske ændringer ift. dette tidsestimat efterhånden, som vi bevæger os fremad.
En udvidelse af antal vognbaner vil forøge trafikmængden og dermed generere mere støj. Denne forøgelse af støjen forventes at blive elimineret med forskellige støjreducerende tiltag, som skal klarlægges i miljøkonsekvensvurderingen. Øresundsmotorvejen og Øresundsbanen er allerede i dag gravet flere meter ned under det oprindelige terræn og jorden er lagt op i støjvolde på begge sider. Slutteligt er der etableret støjskærme på toppen af disse støjvolde. Det er dette udgangspunkt, der indgår i afklaringen af de nødvendige støjreducerende tiltag.
En udvidelse af antal vognbaner på Øresundsmotorvejen vil trække biler væk fra de lokale veje, som vil opleve mindre trafik, end hvis motorvejen ikke udvides, og dermed en reduktion i trafikstøjen langs lokalvejene til glæde for beboerne her.
På Øresundsmotorvejen er der etableret 5 trafiktællestationer: én ved hvert tilslutningsanlæg. Tællestationerne måler trafikken i hver enkelt vognbane og på ramperne via 42 såkaldte tællespoler, der ligger placeret i asfalten på motorvejen. Tællespolerne registrerer antal køretøjer, længden af køretøjer, hastigheden, antal aksler og tidspunktet. Tællestationerne registrerer trafikken døgnet rundt hele året.
Trafiktællestationerne på Øresundsmotorvejen blev etableret i 2000. Systemet er så omfattende, at der kan foretages dobbeltbestemmelse af trafikken mellem de enkelte tællestationer. Dvs. at flere tællestationer måler trafikken på samme strækning. Og ved at sammenholde resultaterne sikres det, at nøjagtigheden i målingerne dagligt kontrolleres.
Målingerne fra tællestationerne sendes øjeblikkelig til trafikinfo.dk. Målingerne sendes også til systemet Mastra, hvor trafiktal fra hele Danmark samles og efterbehandles. Inden tallene lægges i Mastra, gennemgår de endnu en kvalitetskontrol. Det er fra Mastrasystemet, at man kan få adgang til historiske trafikdata.
På kommunevejene omkring motorvejen er det kommunerne, der løbende foretager trafiktællinger. Sund & Bælt har adgang til resultaterne.
I forbindelse med udarbejdelsen af miljøkonsekvensvurderingen af en udvidelse af Øresundsmotorvejen i 2022-23 vil trafiktallene på kommunevejene blive opdateret af enten kommunerne eller projektorganisationen, så der sikres et grundlag af valide og opdaterede trafiktal i miljøkonsekvensvurderingen.
Trafiktal på det overordnede vejnet i Danmark fremskrives i en proces styret af Vejdirektoratet. Dette gælder også for Øresundsmotorvejen.
I udarbejdelsen af den forventede trafikudvikling indgår mange forskellige grunddata fra både løbende undersøgelser og trafikmodeller.
Løbende undersøgelser er f.eks. Transportvaneundersøgelsen (TU) og andre undersøgelser af rejsemønstre, hvor der uddeles spørgekort til flere tusinde trafikanter og gennemføres interviewundersøgelser på internettet om, hvordan de ville vælge mellem forskellige rejsemuligheder. Og hvordan valg af transportmiddel kan påvirkes af f.eks. trængsel.
Trafikmodeller anvendes i fremskrivningen af trafiktallene. Modellerne tager udgangspunkt i kendte rejsemønstre, hvor turmatricer er baseret på data fra bl.a. Transportvaneundersøgelsen og GPS-data med opdeling af personbilture i ture uden og med passagerer. I trafikmodellerne er der typisk delmodeller for bl.a. efterspørgsel, hvor trafikken fremskrives baseret på befolkningsprognoser, arbejdspladsprognoser, forventet udvikling i bruttonationalproduktet (BNP), geografisk placering af udviklingsområder mv. Der er også delmodeller for bilrutevalg, kollektivt rutevalg og cykelrutevalg. Her indgår bl.a. rejsetid, trængsel og kørselsomkostninger.
I hovedstadsområdet anvender Metroselskabet, kommuner, Vejdirektoratet og Sund & Bælt én fælles trafikmodel kaldet OTM. Modellen startede i 1994 i forbindelse med anlæg af Ørestaden og de første metrolinjer og er siden udviklet og udbygget. Modellen dækker hele hovedstadsområdet og er i dag så finmasket, at den i centrale dele af København viser trafikken til og fra de enkelte karréer.
OTM-modellen ligger til grund for fremskrivningen af trafiktallene for Øresundsmotorvejen. Både for anlægget, som det ser ud i dag, og for fremskrivningen af trafiktallene ift. de ændringsforslag, som nu undersøges omkring en udvidelse af motorvejen.
Yderligere overdækning af Øresundsmotorvejen indgår ikke i Infrastrukturaftale 2035. Yderligere overdækning er der-for heller ikke med i det nuværende projekt, der fokuserer på forbedring af fremkommeligheden på Øresundsmotor-vejen, som omvendt ER en del af Infrastrukturaftale 2035. Den udvidelse af Øresundsmotorvejen, som vi nu under-søger mulighederne for, er dog ikke en forhindring for en overdækning.
Sund & Bælt har i forbindelse med etableringen af Øresundsmotorvejen i 1990-erne etableret overdækning af både jernbanen og Øresundsmotorvejen igennem Tårnby, og har gode erfaringer med såvel den støjreducerende effekt som den udnyttelse af arealerne, der kan ske oven på en overdækning.
Sund & Bælt indgår gerne med vores viden i et andet projekt, hvori en overdækning kan undersøges.
Hvis du har indsendt dine tanker og idéer til os i idéfasen, som sluttede den 7. juni 2022, vil de indgå i det endelige materiale, som Folketinget vil basere den politiske behandling af projektet på i 2023.
I forbindelse med forbedring af fremkommeligheden i det eksisterende tilslutningsanlæg i Kastrup (Lufthavn Øst) ser det ud til, at vejudvidelserne ikke vil kunne ske inden for de nuværende vejarealer. Det vil medføre, at der bliver behov for ekspropriationer. Eventuelle ekspropriationer vil følge en klar og fast proces, hvor nuværende ejendomsejeres rettigheder tilgodeses gennem lovgivningen. Behovet for ekspropriation i forbindelse med udvidelsen af Øresundsmotorvejen afdækkes endeligt af projektorganisationen i 2023. Dialogen med naboerne omkring tilslutningsanlægget i Kastrup er startet op i foråret 2022.
Som tidslinjen ser ud nu og her (medio 2022), forventer vi at kunne svare på dette efter den politiske behandling af projektet. Den sker efter planen i andet halvår af 2023.
En udvidelse af motorvejen vil flytte trafik væk fra de lokale veje og ud på motorvejen. En del af den øgede trafik på den udvidede motorvej vil således samtidig forsvinde fra de mindre, lokale veje.
Baggrunden for udvidelsen er, at der allerede i dag registreres trængselsproblemer på store dele af Øresundsmotor-vejen i myldretiden og omfattende kødannelse ved f.eks. trafikulykker - primært i den vestlige strækning og på til-slutningsanlægget i Kastrup og Tårnby. Med den forventede trafikvækst fremover, vil Øresundsmotorvejen i endnu højere grad fremstå som en trafikal flaskehals med kritisk trængsel.
Grøn mobilitet er typisk forbundet med kollektiv trafik. Sund & Bælt forestår også arbejder på forbedring af togrejsendes muligheder og arbejder på at sikre godstransporterne på jernbanen bedre forhold, så der i forbindelse med åbning af Femern-forbindelsen bliver plads til betydeligt flere tog på vores jernbaneanlæg.
Analyserne af vejtrafikken viser dog, at der også i fremtiden er behov for individuel transport og godstransport på vejene. I den igangværende miljøkonsekvensvurdering ser Sund & Bælt derfor på, hvordan motorvejen kan etableres med reduceret CO2-udslip som resultat.
Både Københavns Kommune og Tårnby Kommune har tiltag i deres trafikstrategier, der prioriterer offentlig trafik og cyklister. Kommunernes tal indgår i de trafiktal, som vi anvender i dette projekt, men vi igangsætter ikke yderligere analyser af alternative rejseformer. Vi tænker på den offentlige trafik og på cyklister og andre bløde trafikanter ift. fremkommelighed og sikkerheden i den fremtidige løsning, som projektet skal levere.