I april 2026 starter arbejdet med udvidelsen af Øresundsmotorvejen
Information til dig som nabo
De sidste detaljer og den endelig tidsplan er under udarbejdelse. Sammen med vores entreprenør "Munck Havne & Anlæg" er vi snart klar til at sætte anlægsarbejdet på første etape af Øresundsmotorvejen i gang. Vi forventer arbejdet går i gang i april måned 2026.
Første etape strækker sig fra sammenfletningen med Amagermotorvejen i vest frem til afkørsel 17 Lufthavn V i øst. Motorvejen skal udvidesmed et ekstra spor I hver retning.
Du kan følge arbejdet her på hjemmesiden og finde baggrund og svar på de hyppigst stillede spørgsmål om projektet. Når projektet går I gang, vil du også kunne finde vores arbejdsplaner for de kommende 4 uger.
Borgermøde onsdag den 25. marts 2026
Sund & Bælt inviterer til borgermøde om den forestående udvidelse af Øresundsmotorvejen- etape 1. Vi er nu klar med mere detaljerede tidsplaner og informationer om, hvordan vi konkret vil gennemføre anlægsarbejdet.
På borgermødet vil der være repræsentanter fra både entreprenør og bygherre, ligesom vores interne fagkonsulenter inden for miljø og teknik vil være til stede. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til projektet, både i plenum og bagefter, hvor man kan møde fag-repræsentanterne ved vores informationsboder.
Mødet afholdes onsdag den 25. marts kl. 17.00-19.00 på Hotel Crowne Plaza - Copenhagen Towers, Ørestads Boulevard 114-118, 2300 København S. Dørene åbnes kl. 16.30.
Vær opmærksom på, at præsentationen fra mødet bliver optaget og efterfølgende vil kunne ses her på projektets hjemmeside.
Tilmeld dig borgermødet her.
Tilmeldingsfrist 20. marts 2026
Nyhedsbrev
Du har mulighed for at tilmelde dig projektets nyhedsbrev, som vi vil sende direkte til dig på mail cirka 4 gange årligt. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
SMS-service
Som nabo har du også mulighed for at tilmelde dig en SMS-service, som vi vil anvende, hvis vi mod forventning med kort varsel f.eks. må udvide arbejdstiderne på byggepladsen. Du kan tilmelde dig SMS-servicen her.
Du kan finde mere information her på siden og på vores side med hyppigt stillede spørgsmål.
Har du et spørgsmål, kan du skrive til os på oemv@sbf.dk.