Borgermøde onsdag den 25. marts 2026
Sund & Bælt inviterer til borgermøde om den forestående udvidelse af Øresundsmotorvejen- etape 1. Vi er nu klar med mere detaljerede tidsplaner og informationer om, hvordan vi konkret vil gennemføre anlægsarbejdet.
På borgermødet vil der være repræsentanter fra både entreprenør og bygherre, ligesom vores interne fagkonsulenter inden for miljø og teknik vil være til stede. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til projektet, både i plenum og bagefter, hvor man kan møde fag-repræsentanterne ved vores informationsboder.
Mødet afholdes onsdag den 25. marts kl. 17.00-19.00 på Hotel Crowne Plaza - Copenhagen Towers, Ørestads Boulevard 114-118, 2300 København S. Dørene åbnes kl. 16.30.
Borgermødet har tidligere været annonceret til den 24. marts, men da der er udskrevet folketingsvalg på denne dato, har vi valgt at flytte det.
Vær opmærksom på, at præsentationen fra mødet bliver optaget og efterfølgende vil kunne ses her på projektets hjemmeside.
Tilmeldingsfrist 20. marts 2026.