Sprogø har en række forskellige levesteder for fugle. Skrænterne huser digesvaler og tejster. Bysvalerne bor under tagudhænget på det gamle pigehjem. Revet giver mulighed for måger og terner. Vaden for ryler. Det varierede krat og den træbevoksede del af Fyrbakken for småfugle.

Vigtig yngleplads for måger og terner

Når man i tog suser hen over Sprogø er det tydeligvis mågerne, der dominerer naturen. Sprogø er en vigtig yngleplads for næsten alle arter af måger og terner. Og stormmågen er den mågeart, der giver øen karakter. Men det er hættemågerne, der har nøglen til succes, hvis der skal være en stor og stabil koloni af måger og terner. Hættemågen er den mindste af mågerne, men den er utrolig aggressiv, når den forsvarer sin rede. Har hættemågerne først etableret sig, kan de derfor yde beskyttelse til andre kolonirugende fugle. Hættemågerne har samme funktion som dørmænd ved diskoteker: De holder ubudne gæster borte.

Man skulle tro, det var nok, at den enkelte terneart eller mågeart blot søgte sammen i en koloni, men det er det ikke. Det er først, når der er tale om en sammensat koloni bestående af flere arter med mange individer, at det samlede forsvar mod sølvmåger, krager og ræve bliver effektivt. Det er her, hættemågerne indtager en nøgleposition. Og der skal mange hættemåger til, mindst 500 par. Og når de har dannet koloni, kan fjordternerne slutte sig til dem og bygge rede tæt op af hættemågernes reder. Derpå kan splitterner og dværgterner udvide det besatte territorium, og atter i ly af disse kan forskellige vadefugle – klyder, viber, rødben – slutte sig til.

Det lyder nærmest som en militær operation. Hættemågerne besætter et territorium og danner brohoved og forsvar for de efterfølgende kamptropper, som tilsammen kan modstå de mange fjender.

Udviklingen i ynglepar på Sprogø