16 maj 2023
Arbejdet foregår om natten for at skabe et trafikfrit og sikkert område, som samtidig giver mulighed for at lægge den sidste del af asfalten hurtigere og mere effektivt end i dagtimerne. Det betyder, at trafikken vil køre dobbeltrettet i den ene side af broen, mens der arbejdes i den modsatte side.
Med de mange tusinder trafikanter, som hver dag krydser broen, kræver det en stærk asfalt, der kan holde til stor trafikbelastning. Helt konkret udlægges en såkaldt skærvemastiks, som er særligt velegnet på broer, motorveje og i lufthavne.
Den nye asfalt giver mindre rullemodstand mellem dæk og vej og gør det lettere for dækkene at køre på. På den måde bruger biler og lastbiler mindre brændstof, og derved reduceres CO2-udledningen fra trafikken.
I tillæg til asfaltarbejdet vil der også monteres flere af de elektroniske færdselstavler, som indgår i den samlede opgradering af sikkerheden på broen. Derudover foretages malerarbejde.
Trafikrestriktioner
Trafikken vil køre dobbeltrettet i nattetimerne mandag til torsdag i følgende tidsrum:
Mens trafikken er omlagt, er hastighedsbegrænsningen 80 km/t, og overhaling er ikke tilladt.
Der vil opstå ventetid under omlægning af trafikken.
Læs mere om vejarbejderne, og hvornår de præcist vil påvirke trafikken på storebaelt.dk
Modtag den aktuelle trafikinformation ved at følge med på Twitter eller tilmeld dig Storebælts bromelding på storebaelt.dk.